kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

2.9.09

Susling: Happy shiny people

Efter (endnu en gang) at have jamret og haft ondt af mig selv (og så skrev jeg ikke en gang noget om, hvor ung og slank jeg så ud dengang, hvor jeg stadig havde min egen hårfarve -det kan man jo også blive lidt depri over - eller hvor nuttede og bløde og dejlige mine små unger så ud, eller hvor flot min mand var). Ja efter det, der trimlede jeg om på sofaen og døde en lille bitte smule. Den virus, jeg har gået rundt med i de seneste dage, var sadt ind med sit sidste crescendo.

Det er meget mu
ligt, at det har været "Svinet", jeg har trods alt lige haft besøg fra NYC, hvor dyret vist skulle trives ret godt. Men det er lige så muligt, at det ikke har været det. Hvis, så har det været en forholdsvis mild omgang.

Dog ikke mere, end at jeg i går var blottet for tankeaktivitet. Intet ku' rigtig bevæge mig, heller ikke de fjollede billeder af Lars Løkke i fuld kampuniform, som jeg svagt så ud af øjenkrogen.
Ikke engang den historie, der var om, at man nu kan konstatere genet for skizofreni, så folk har mulighed for at vælge et barn med de gener fra. Og dog, der kom jeg altså en anelse op af stolen.

Skizofreni er en meget grim sygdom - indrømmet. Men selv om man har disponeringen for sygdommen er det ikke nødvendigvis noget, der vil udvikle sig. I min bog afhænger det lige så meget af miljø som arvelighed.
I indslaget i Tv-avisen havde man som "ugens glade krøbling", valgt at interviewe en kvinde, der selv led af skizofreni. At hun fravælger at få et barn, kan jeg godt forstå. Det er ikke helt nemt, at være en psykotisk mor. Men jeg synes, det var et skidedårligt eksempel, som på ingen måde illustrede problematikken. Blev spørgsmålet om hun selv gerne ville have været en abort måske stillet?


Som datter af en skizofren mor rammer denne historie mig lige i solar plexus. For hvad er det egentlig, den siger? At man ikke har ret til et liv, fordi man har en gendefekt, der måske - måske ikke udvikler sig.

Denne nyhed river op i alle de fordomme, jeg har måtte slås med gennem tiden. Som f.eks. min kære svigermor, der på et tidspunkt sagde - før jeg fik børn - at jeg nok skulle overveje ikke at sætte børn i verden. Eller den her med: "Ja, der er jo sindsyge i familien". Og det skal så være forklaringen på, at alt er gået galt for en person.

For mig er det bare ansvarsfralæggelse og angst af værste skuffe.
For hvis nu alt kan reduceres til en gendefekt, så kan de, der ikke har den, vide sig i sikkerhed og i øvrigt undgå at tænke nøjere over livet og det miljø de skaber for deres egne børn.


Og så gider jeg overhovedet ikke snakke om eutonasi og racehygiejne (jeg havde en grandtante, der blev gasset af tyskerne, fordi hun led af epilepsi). Der skal vi da slet ikke hen...Men skulle man føre tanken helt ud, så kan jeg da godt komme i tanker om andre defekter, man bør se nærmere på. For videreføre noget gør vi alle.

Min mand har f.eks. morbus scheuermann og en grim eksem, der kommer og går. Burde han være sat i verden? Burde min svigermor ikke lige ha' tænkt lidt over det? Eller hvad med diabetes? Det er sgu da en led sygdom, der kan gøre folk blinde og i øvrigt koster samfundet i diverse medicin. Og hvad skal vi egentlig med de blinde og de døve? Og dem der lider af sclerose? De ligger jo bare samfundet til last og er ikke særlig produktive.
Eller overvægt. Der kan man sgu da virkelig tale om arvelighed og et lidt tungere liv, end for gennemsnittet.

Men er det virkelig det, vi vil ha'? Et samfund udelukkende med happy shiny people.

Etiketter:

8 Comments:

At 2/9/09 15:30, Blogger Henriette said...

Når du stiller tingene sådan op, kan jeg godt være tilbøjelig til at give dig ret, MEN jeg har tusinde gange ønsket mig at jeg INDEN jeg fik børn, vidste hvad jeg selv indeholdt og ville udvikle senere. For jeg syntes bestemt ikke de har fortjent en syg mor, og endnu endnu endnu værre...
Jeg har det virkelig skidt med min viden om, at der er stor risiko for at jeg har givet det videre til mine børn, ganske som jeg har arvet efter min far og farfar.

Det er en tung en at vide, men omvendt.. ville jeg have undværet dem,nu hvor jeg har dem. NEJ

Der er mange dilemmaer i det, men jeg indrømmer at jeg tænkte Hurra, da jeg så indslaget i aftes. Det var helt spontant fordi jeg syntes det er så svært at leve med risikoen for at have videregivet en psykisk lidelse.

Det er noget der er værd at tænke over, så tak for dit gode skriv om emnet.. :-)

Kh Henriette

 
At 2/9/09 15:48, Blogger Gittemay said...

Der kom jeg også op af stolen - eller sofaen :-). Dels blev det alt for overfladisk belyst - synes det er noget af et emne at bringe i et 'quick and easy'-program. Dels var eksemplet både dårligt og ensidigt.
Generelt synes hele problematikken om fravalg ift. gener er en farlig farlig glidebane, som gør at ingen helt kan føle sig sikre. For hvornår kommer hvad på listen over 'duer ikke'?
Så stort nej tak til et samfund med 100% 'perfekte' mennesker - så mister vi jo al farve og alle de skæve vinkler, der er med til at få os til at fundere, og som sætter tingene i perspektiv.

KH Gittemay

 
At 2/9/09 15:55, Blogger susling said...

Kære Henriette, personligt ville jeg ikke have byttet min mor for en million. Gu' var det hårdt, men der var også så mange fine, bløde sensitive ting, jeg kan tænke tilbage på. Så nej, aldrig.

Mht. at din far har haft din sygdom, din farfar og nu dig. Hvem siger dine børn får det? Det handler altså også om miljø og de redskaber vi har fået med hjemmefra. Til at løse konflikter, håndtere sorg og smerte osv. og også til at se glæden i ting. At få lov til at være glad,sur, vred. Sige fra, når ens person bliver gået for nær.
Sidst men ikke mindst handler det for mig - og det synes jeg faktisk er vigtigst - evnen til at reflektere, så man ikke bare tager ting for givet, men kan sætte sig ud over det, som plager, nager osv.
Jeg håber ved gud, at jeg har givet den evne videre til mine unger. Noget tyder på det.

Kærligst Susanne

 
At 2/9/09 16:03, Blogger susling said...

Kære Gitte May,
vi er enige!Det er en glidebane.
Når vi snakker indogene psykiske lidelser er det faktisk også muligt med de behandlingsmetoder, der er i dag, at give folk et værdigt liv. Visse bliver ovenikøbet om ikke helbredt så dog i stand til at fungere normalt. Og hvad er i øvrigt normalt? Men den kan vi tage en anden dag.

 
At 2/9/09 19:41, Blogger Madam Kjeldsen said...

Interessant indlæg.. tænker lidt det samme i andre baner med en nu voksen handicappet dreng...

Ville jeg gerne have vidst, han var handicappet, og i givet fald, ville jeg så have fået en abort ? Når jeg også tager alle de arvelige sygdomme med, vi har i familien, som jeg også selv har... hvad så.. gør det min søn og jeg til "dårligere mennesker"... ??

Det er lidt off-topic det næste, susling, men jeg ved ikke lige, hvordan jeg ellers skal finde rundt og hvem jeg skal spørge..

Hvis jeg gerne vil læse andre danske blogs på blogger, hvor finder jeg dem så ?? Kan ikke se nogen oversigt nogen steder..

 
At 2/9/09 20:19, Blogger susling said...

Madam Kjeldsen: Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Ville jeg selv have fået en abort, hvis nogen havde fortalt mig, at mine unger var "defekte"? Jeg ved det virkelig ikke. Men jeg kan ikke li' tendensen... Og hvad er defekt?

Mht. dit andet spørgsmål. Håber, at jeg har forstået dig rigtigt.
Der er blogbot.dk det giver en vis oversigt over bloggere.
Ellers følger jeg bare kommentarsport og er folk interessante, så bookmarker jeg dem.
Mange af dem man havner hos, har deres egne bolgrolls. Ser de interessante ud, så følger jeg også dem.
(Sevenligst bort fra min blogroll, den er absolut ikke opdateret.)
Var det svar nok?

 
At 2/9/09 20:21, Blogger susling said...

ok se venligst bort fra stavefejl!
det hedder kommentarspor
det hedder blogrolls
det hedder se venligst bort fra

 
At 2/9/09 20:28, Blogger Madam Kjeldsen said...

Nej, vi skal IKKE derhen, hvor vi skal gen-manipulations-testes, før vi overhovedet overvejer at få børn...

Ja, og mange tak for din forklaring.
Sådan har jeg også gjort.. tænkte der måske var en mere overskuelig måde at gøre det på..

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home