Suslings kedsommelighed
Dagen igår var nok den kedeligste dag, jeg har haft længe. Intet skete der - bortset fra, at jeg var ved at blive kørt ned to gange. Men det var sådan set min egen skyld. Jeg ku' jo bare ha' ladet være med at overholde trafikreglerne. Sådan er det nemlig her på Christianshavn. Her gælder kun en-hver- for-sig-selv-reglen. Vi (cyklister) kører på fortovene og over for rødt. Vi overholder ikke vigepligter og kører helst over gaden via fodgængerfelterne og vi tager absolut ikke hensyn til andre. (Det gælder iøvrigt også bilisterne!). Og det er så, når jeg glemmer, at det er ligegladreglen vi kører efter, at det går galt.
Jeg nåede heldigvis at undvige begge gange og køre videre, mens jeg svingede truende med næven. Det reagerede hønsne heller ikke på (man kan så kun lønneligt håbe, at de havde reageret, hvis jeg havde ligget smadret sammen med min cykel oppe på deres kølerhjelm og lindte noget jordbærnoget!)
Men I kan jo godt se, at hvis det har været dagens højdepunkter, så er der ikke meget at skrive hjem om.
Og hvad har så især bidraget til at gøre min dag ekstra kedelig? Taaa...daaa: Jobansøgninger. Jordens absolut kedeligste diciplin. Men det skal jo gøres og jeg har vist skulket lige lovlig længe. Jeg har dog udtænkt en måde, hvorpå jeg kan spice processen lidt op. Jeg er nemlig blevet deadlinejunkie. Min fremgangsmåde er meget enkel: Jeg udser mig nogle jobs, jeg synes ku' være relevante og så skubber jeg det og skubber det, lige indtil det er ved at være sidste ansøgningsdag.Det giver sådan lidt et kick, at skulle skrive omkap med tiden. Om det er særlig smart, skal jeg ikke ku' sige, men som sagt, så sætter det lidt kulør på det hele.
Normalt er jeg ellers ikke deadline junkie. Absolut ikke. Der foretrækker jeg at planlægge og lægge buffere ind, så der er plads til at finde fejl og mangler. Sådan nogle smutter der jo altid med.
Og ja, sådan en er jeg. En der overholder regler, tager hensyn og indtænker fejlmargener. Måske sku' man strikke sig en trøje, hvor der står idiot på ryggen?
Etiketter: Hverdag
5 Comments:
Kære Susling.
Netop i går havde vi en rask lille meningsudveksling, min kære mand og jeg..
Jeg er nemlig også en der ser frem i tiden, tager alle mulige og umulige ting i betragtning, og prøver at være på forkant med alle udefrakommende ting. Det lyder muligvis kedeligt, men det har lettet mig for meget.
John solgte i november sin MC og i den forbindelse ville jeg jo selv have gemt navn og nummer osv på køber. Men næhh nej ikke hr klogesen. For normalt er det jo køber der skal sørge for at have orden i sine ting.
Resultat..
Tjaaa køber har ikke meldt ejerskifte, ikke tegnet ny forsikring og skat har ikke modtaget besked omkring vægtafgiften der jo så ikke længere er Johns afdeling.
I første omgang opdagede vi det, da han blev trukket for sin forsikring. Den er nu afmeldt, og pengene på vej retur, men at bevise over for skat at køretøjet ikke længere er i vores besiddelse det bliver en svær en.
Måske skyldes det at jeg selv har været ansat i Tryg, måske fordi jeg er kvinde.. jeg ved det ikke, men det ville simpelthen ikke ske for mig. Jeg ville have gemt og ordnet praktisk allerede dagen efter salget.
Ligeså med at planlægge og indlægge overskudstid.. det giver da sig selv ik.. :-)
Jeg er spændt på om din nye metode virker, men der er trods alt en frist og den har du jo overholdt, det kan ingen klandre dig på.
Det kan gå begge veje. Engang fik jeg fortalt af en jobekspert, at enten ser man dem der søger pronto som desperate, og dem der søger til sidst som nogle der virkelig har overvejet grundigt om de vil have jobbet, eller også kan man risikere at virke nochalant omkring det med at søge.
Det er sgutte til at finde ud af..
Jeg ønsker dig en begivenhedsrig dag og ellers må du bare strikke noget der er helt umuligt, så du er fikseret på det. hihi
Knuuuus
Henriette
Henriette: Jeg kunne ikke drømme om at sende en ansøgning i samme øjeblik jobbet er slået op. Det virker nemlig, som du skriver, desperat. Og jeg er altså også så erfaren, at jeg ved det ikke nytter med et hvilketsomhelst job for hver en pris. Jeg skal ha' det rigtige job og netop derfor går jeg og overvejer og vurderer inden jeg søger. Men at jeg så trækker den til sidste blodsdråbe...det kan diskuteres.
Ærgerligt for jer med de salgspapirer. Min mand er så lige modsat. Han gemmer ALT. Det gør, at vi drukner i fakturaer og gamle elektronikkasser. Dét kan også blive for meget.
Men vi er begge meget systematiske og praktiske, hvilket egentlig er underligt, for vi arbejder begge med kreative fag. De mest rodede mennesker jeg kender er så til gengæld ingeniører, it-folk og den slags. Netop nogle man skulle tro var meget systematiske. Det har altid undret mig.
Knus også til dig!
Aha, det er sådan det hænger sammen. Jeg har godt nok spekuleret på, om færdselsloven var blevet sat ud af kraft uden, jeg havde opdaget det.
Ligegladsreglen, jamen det husker jeg lige.
God aften:)
Ligegladsreglen gælder ikke for små, letsammenkrøllelige biler og fodgængere. Det koster en forfærdelig masse kroner at få lavet nye clip-on tænder.
Jeg ville ønske du havde dit liv kært :-)
@ Sifka: Det er absolut ikke med min gode vilje, at der skal køres råddent på Christianshavn. Jeg har bare konstateret, at det er sådan og hver gang jeg som en anden høne, overholder trafikreglerne og har armen både ude til siden og opad, så er det mig, der er fjolset. Så det er bare om at køre efter "ligegladsreglen", hvis du vil frem og ikke mindst overleve.
@ Donald. Jeg har dælme mit liv kært! Både i bil og på cykel kører jeg som en gammel høns - men man skal jo følge vejens beskaffenhed og øvrige trafikforhold. Skik følge eller land fly.
Send en kommentar
<< Home