kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

8.9.09

Susling om gps'er og saftpressere

Som københavner - og ovenikøbet 5. generationskøbenhavner - mener jeg nok, at jeg kender min bys topografi og som regel har jeg ikke problemer med at navigere rundt. Der er altid et eller andet jeg som storbyfugl kan bruge som pejlemærke. Men da jeg igår havde forladt metroen med mig og min cykel og befandt mig på Vestamager, der slog min indre gps fra og begyndte hysterisk at vræle: "Prøver at genskabe rute, prøver at genskabe rute, prøver...noget, et eller andet."
Nu er jeg jo ikke så arrogant, at jeg udelukkende forliger mig på min indre sans. Jeg havde tjekket routeplaner, før jeg tog afsted. Men det slog helt klik for mig, da jeg havnede på den gigantiske byggeplads, som området er. Desperat cyklede jeg rundt blandt betonmixere og gravemaskiner og tænkte: "Hell no! Jeg er fortabt." For hvordan navigerer man efter et lille parcelhus i det kaos?


Hvad tænker en desperat kvinde? Hun tænker selvfølgelig: Min livline. Min mand. Hvorefter jeg ringede til ham, så han kunne guide
mig ud af byggehelvedet via mobil og et opslag på Krak. Det måtte jeg så gøre flere gange i løbet af det næste kvarter, indtil jeg til sidst ramte Kongelundsvej, hvor min indre gps slog til igen. Mange hader "lorteøen" og ku' aldrig drømme om at sætte deres ben der. Men sådan har jeg det ikke. På mit indre kort er det en hel naturlig del af min by og efter lidt mere trampen i pedalerne, nåede jeg svedende og 3 kvarter for sent frem til mit bestemmelsessted: Et lille sødt parcelhus og brunch med en ny bekendt. Hun er i øvrigt fra Hvide Rusland og meget skæg. Det endte med, at vi sad og så gamle videoer fra et land lige efter perestrojka. Som barn havde hun været pioner og komsomol (var de ikke alle det?), så det var spændende historie og i allerhøjeste grad besværet værd.

Men jeg skulle jo også hjem igen!
Hvad gør man så, når man er sådan en som mig? Man tænker hurtigt. Jeg havde nemlig opdaget, at der var en saftpresser på tilbud i Harald Nyborg til 289,- smakkeroons. Det synes jeg lige var til at overkomme (for kan jeg undgå at betale fuld pris, så gør jeg det og jeg er altså hverken jøde eller jyde.) En saftpresser har været Anders' højeste ønske længe, så det var jo et handy pressionsmiddel (normalt plejer jeg at bruge løftet om sex, men jeg var godt klar over, at det nok ikke lige var det, der ku' få ham op af stolen og ud i bilen, så han kunne hente mig.) Dét med saftpresseren virkede over al forventning. Han stod der på klokkeslettet - prisen hjalp nok også godt med og heldigvis, så lå Harald Nyborg, som jeg forøvrigt aldrig har sat mine ben i før, stort set lige om hjørnet fra, hvor min nye bekendte boede. Smart tænkt, ikk'!

Så med andre ord: Jeg kom helskindet og sikkert hjem og han stod og pressede alt, hvad vi havde af presbart resten af aftenen. Se det var en lykkelig historie!

Etiketter:

10 Comments:

At 8/9/09 11:34, Anonymous FivetoSix said...

Var det inde i haveforeningerne, ved Kongelundsvej?
Har nogle venner, der bor der. Det er ski' hyg'somt ;-)

 
At 8/9/09 11:41, Blogger Pernille said...

Jeg har ikke nogen bil, så mit kendskab til GPS'ere er nok lidt ringe. De er sikkert rigtig gode i rigtig mange situationer...

Min første oplevelse med sådan et monstrum virkede bare lidt som en falliterklæring. Jeg kan ikke huske hvor vi skulle hen, men føreren af bilen insisterede på at følge den slagne rute, selvom resten af indholdet vidste en lettere vej fandtes.

Jeg er ikke fra indre København, men jeg synes nok jeg har en rimelig god fornemmelse for vejplanlægningen når jeg kører rundt - det har jeg så udviklet efter jeg som 13-årig stod ved Frue Kirke og ikke kunne finde Strøget :)

Det jeg ikke kan finde, kan det gamle kraks som regel hjælpe med.. når ikke der pludselig er bygget om... kan snildt forestille mig byggerod og sammensmeltning af selv den bedste :)

Men altså, skal vi ingenting kunne selv, eller huske selv længere ... :)

 
At 8/9/09 11:46, Blogger susling said...

5-6: Nej, det var det nu ikke, men jeg kender godt de havekolonier. Der er rigtig hyggeligt. Det her var et lille parcelhus bag nogle villaveje, for enden af en villavej. Et ret listigt sted, hvis jeg skal sige det og måske nok noget af det tætteste jeg er kommet på et parcelhus, jeg selv ku' overveje at købe (som om noget kan hive mig væk fra Havnen!!!)Ikke omkrandset af for mange naboer, en tilpas have med masser af stauder og frugttræer, et utroligt lyst hus med en åben og moderne grundplan og kun 9 km. fra centrum.
Og jeg som altid arrogant har tænkt: Hvem gider at bo ved Kongelundsvej!

 
At 8/9/09 11:49, Blogger susling said...

Pernille: GPS'ere..pfui...jeg kørte en gang sammen med en kollega og selv om jeg desperat råbte: For fanden, det ligger jo lige der, insisterede han på, at følge damestemmen: Du har nået din destination om 200 m. Som om!
Nope, jeg er også til lidt online routeplaner, den gamle kraks og min indre fugl.

 
At 8/9/09 12:01, Anonymous FivetoSix said...

Tror faktisk jeg snurre lidt rundt omkring dig, når jeg skal i A-kassen. Trods GPS er det endnu ikke lykkes mig at køre direkte. Fiser rund med kvindemennesket, der råber; kør til højre - kør til venstre - omregner ny rute!
Og altså jeg skal blot over Langebro og ned i Snorresgade ;-)

 
At 8/9/09 12:10, Blogger susling said...

5-6: Hvis du snurrer rundt om mig, når du skal i A-kassen, så er du altså godt nok på afveje. Jeg bor ved Knippelsbro. Du skal da bare tage den ud af HC. Andersens Boulevard over Langebro og så dreje ned af Artillerivej.

(Gad vide om man ku' få job som GPS-dame?!)

 
At 8/9/09 12:14, Anonymous FivetoSix said...

Ja'men det er ufatteligt hvad de der GPS'er kan lokke een ud i ;-)

 
At 8/9/09 12:19, Anonymous FivetoSix said...

Eksempelvis når jeg på vej hjem, er kørt over Langebro, så vil den ha' at jeg skal dreje til højre. Hallo dame! Jeg ved sku' da godt at Vesterbrogade ligger til venstre. Og eftersom jeg skal vestpå, så har jeg endnu ikke fattet hvorfor den vil have mig til at dreje til højre. Den vil såmænd også hele vejen ud af Vesterbrogade indtil jeg er i Rødovre ;-)

 
At 8/9/09 16:59, Blogger Sifka said...

Ved Harald Nyborg, så har du da også været langt ude.

Jeg elsker min saftpresser, intet mindre.

 
At 8/9/09 17:07, Blogger susling said...

Sifka: Det var dælme langt ude, men ikke længere end den fantastiske planteskole på Ugandavej. Må simpelthen derud hvert forår.

Saftpresseren blev lykkeligt modtaget her. Ungerne jublede: Ai hvor skal vi være sunde og min Anders han kværnede løs hele aftenen. Nu mangler vi så lige nogle flasker med patentprop. Dem jeg så i Rema 1000 er udsolgt. Har du et bud på et sted, hvor man kan få nogle uden at blive flået?

 

Send en kommentar

<< Home