Susling om gps'er og saftpressere

Som københavner - og ovenikøbet 5. generationskøbenhavner - mener jeg nok, at jeg kender min bys topografi og som regel har jeg ikke problemer med at navigere rundt. Der er altid et eller andet jeg som storbyfugl kan bruge som pejlemærke. Men da jeg igår havde forladt metroen med mig og min cykel og befandt mig på Vestamager, der slog min indre gps fra og begyndte hysterisk at vræle: "Prøver at genskabe rute, prøver at genskabe rute, prøver...noget, et eller andet."
Nu er jeg jo ikke så arrogant, at jeg udelukkende forliger mig på min indre sans. Jeg havde tjekket routeplaner, før jeg tog afsted. Men det slog helt klik for mig, da jeg havnede på den gigantiske byggeplads, som området er. Desperat cyklede jeg rundt blandt betonmixere og gravemaskiner og tænkte: "Hell no! Jeg er fortabt." For hvordan navigerer man efter et lille parcelhus i det kaos?


Hvad tænker en desperat kvinde? Hun tænker selvfølgelig: Min livline. Min mand. Hvorefter jeg ringede til ham, så han kunne guide mig ud af byggehelvedet via mobil og et opslag på Krak. Det måtte jeg så gøre flere gange i løbet af det næste kvarter, indtil jeg til sidst ramte Kongelundsvej, hvor min indre gps slog til igen. Mange hader "lorteøen" og ku' aldrig drømme om at sætte deres ben der. Men sådan har jeg det ikke. På mit indre kort er det en hel naturlig del af min by og efter lidt mere trampen i pedalerne, nåede jeg svedende og 3 kvarter for sent frem til mit bestemmelsessted: Et lille sødt parcelhus og brunch med en ny bekendt. Hun er i øvrigt fra Hvide Rusland og meget skæg. Det endte med, at vi sad og så gamle videoer fra et land lige efter perestrojka. Som barn havde hun været pioner og komsomol (var de ikke alle det?), så det var spændende historie og i allerhøjeste grad besværet værd.

Men jeg skulle jo også hjem igen! Hvad gør man så, når man er sådan en som mig? Man tænker hurtigt. Jeg havde nemlig opdaget, at der var en saftpresser på tilbud i Harald Nyborg til 289,- smakkeroons. Det synes jeg lige var til at overkomme (for kan jeg undgå at betale fuld pris, så gør jeg det og jeg er altså hverken jøde eller jyde.) En saftpresser har været Anders' højeste ønske længe, så det var jo et handy pressionsmiddel (normalt plejer jeg at bruge løftet om sex, men jeg var godt klar over, at det nok ikke lige var det, der ku' få ham op af stolen og ud i bilen, så han kunne hente mig.) Dét med saftpresseren virkede over al forventning. Han stod der på klokkeslettet - prisen hjalp nok også godt med og heldigvis, så lå Harald Nyborg, som jeg forøvrigt aldrig har sat mine ben i før, stort set lige om hjørnet fra, hvor min nye bekendte boede. Smart tænkt, ikk'!

Så med andre ord: Jeg kom helskindet og sikkert hjem og han stod og pressede alt, hvad vi havde af presbart resten af aftenen. Se det var en lykkelig historie!