Susling nu på jordtrip?

Sådan en helt almindelig søndag kan man vælge at tilbringe på sofaen, mens man filosoferer over om man egentlig får nok ud af sine dage eller sit liv så'n i det hele taget. Man kan også vælge at lette sin aldrende krop og komme lidt ud. I går valgte vi det sidste og det var klart en af de søndage, hvor jeg blev bekræftet i, at jeg er ved at genfinde mig selv. Jeg må også indrømme, at jeg var tæt på at føle mig lidt selvfed eller måske snarere lidt mere i sync med nogle af de sider, jeg også har.

Og hvad gjorde vi så? Vi tog på Vikingemarked.






Det og så middelaldermarkeder har en sær fascinationskraft. Og det jeg vist ikke alene om at synes.

Bemærk i øvrigt de to madammer. Tidligere var de de yndigste punksylfider. Siden blev de lidt mere omfangsrige. Men den slags lærer man at leve med henaf vejen. Der kommer så meget andet i livet, der giver mening.

Nu var det så helt fint med brænderøg og sværdslag, men vi fik os også lige en bonus. Min mand er nemlig sådan én, der får sig de særeste hobbies. På et tidspunkt var han vild med at lave coctails og gik til det med dedikation og ekspertise. Nu har han så fået sig en ny og meget sundere hobby. At finde spiselige ting i naturen. Den er jeg med på og vi lærer hele tiden nyt.(Det var jeg så også, dengang det var cocktail-dillen. Men der bliver man sågu da både fuld og fed.)

Vikingemarkedet blev afholdt på Ishøj Strand - meget realistisk setting. Og hvad opdagede vi?



Der groede mængder af havtorn og slåen på stranden. (Vi snubbede også lige nogle hyben med, bare for at understrege originaliteten og autenciteten.) Resten af dagen stod vi så og pillede havtorn, frøs slåen ned (Det skal de. Det sagde alle vikingerne, når de passerede os, mens vi plukkede.) Og så er der jo også lige de her hypen. De skal blive til marmelade.

Er der et øje tørt? Er I ikke bare ved at falde bagover, over hvor fantastisk husmoderlig og autentisk jeg er?

PS. Der er altså en sær tilfredsstillelse ved selv at finde sin mad. Man kan nemlig godt blive lidt træt af altid at stå i kø i supermarkedet. Og når jeg nu ikke har en have, så må jeg gå andre veje.