kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

22.9.09

Susling bliver lidt så'n

Jeg fandt et knorhår fra en af mine katte i dag. Den ene side af mig sagde, at det var noget gris, at jeg ikke havde støvsuget nok. Den anden side blev ked, fordi kattene ikke er mere.

Jeg savner dem! Jeg savner deres særheder og de små bump, det gav, når de sadte af for at hoppe op på køkkenbordet og tigge mad. Jeg savner den bløde fornemmelse i mine hænder, når jeg strøg dem over pelsen. Jeg savner deres mangeartede miawer og de "snakke" vi havde. Jeg savner, at de løb om kamp for at komme først, når vi pillede rejer.

Jeg savner deres små skægge gnæggelyde og deres kløer mod gulvet, når de opdagede duerne og mejserne uden for. Når de blev helt flade og ørene lå ud til siden, fordi der var potentielt bytte. Eller når de lå sammen i en bylt og plejede hinanden.

Mine katte - alle mine katte.

Etiketter:

7 Comments:

At 22/9/09 16:50, Anonymous FivetoSix said...

Hvorfor du så ikke to nye katte?
Har glemt hvis det er noget med allergi ;-(

 
At 22/9/09 16:52, Anonymous FivetoSix said...

Indsæt selv manglende ord ;-)

 
At 22/9/09 17:04, Blogger susling said...

Fordi jeg bor på fjerde sal og pludselig erkendte, at katte skal ha' og har brug for udeliv.
Fordi jeg blev dybt deprimeret over, at det seneste par pludselig døde mellem hænderne på mig - og jeg er en, der har mine katte i mange år
Fordi min mand siger: Jeg kan ikke mere. Jeg elsker katte og boede vi i et hus, ville det overhovedet ikke være til debat

Derfor!

 
At 22/9/09 17:29, Anonymous FivetoSix said...

ok..Forstår det godt.
Har selv udekat.
Havde på et tidspunkt i livet en indekat i 3 mdr. fordi vi skiftede fra hus til lejlighed.
Vi omplacerede hende ;-)
Men ikke at forklejne nogen der har indekatte, for de kan vel tilpasse sig.

 
At 22/9/09 17:38, Blogger susling said...

Det kan de - altså tilpasse sig. Men det seneste hold gjorde ondt. De fik en nyresygdom og sygnede hen på trods af behandling osv. Vi gik alle rundt og sørgede og det er ikke sjovt at køre katte/dyr til aflivning.

Jeg vil meget gerne ha' et nyt hold. Men jeg har sagt nej til flere, netop fordi de også har behov for udeliv og det kan jeg ikke gi' dem.
Jeg kan gi' alt muligt andet, men ikke det.

(Men og det her er en hemmelighed...Jeg tror kun, jeg holder pause, for livet uden kat er så trist. En dag får jeg en ny kat - eller to (for to må de være) :-) )

 
At 23/9/09 09:08, Blogger Henriette said...

Jeg kan sagtens forstå dig. Jeg er blevet så vant til mine små pelsede venners pludren og snik snak, at jeg slet ikke kan forestille mig ikke at have dem. Fornemmelsen når de kommer listende under dynen i weekenden og kilder mine tæer med deres knurhår er så herlig.

Den måde de er ligger og hygger på, når jeg sidder med dem. Husdyr er bestemt en glæde og jeg under dig igen en dag at få et nyt.

Man bliver så glad gør man .-))

 
At 23/9/09 10:51, Blogger susling said...

Nemlig, Henriette. Et hjem uden dyr føles lidt tomt. Det synes mine unger også, men vi skal være med på den alle sammen, ellers dur det ikke.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home