Susling tager skeen i den anden hånd

Det værste ved at være gået i gang med at strikke, det er, at det kan begynde at tage overhånd! Jeg er ikke en gang nået længere end en tredjedel af et forstykke på mit første strikketøj i 16 år og så begynder der allerede at danse nye modeller og muligheder frem i mit hovede.

Jeg ser snoninger overalt, hvor jeg færdes og er tæt på at falde af cyklen, fordi jeg lige skal nærstudere dem. Jeg har også lovet Skumfidusen at hækle en bikini til hende. Jeg kan nemlig også hækle og den ser dødnem ud. Faktisk er det så slemt, at jeg kom til at købe bladet Kreativ Strik forleden - og jeg bliver konstant suget hen til hylder med strikkegarn - uargh!!!!

Jeg har også lavet chutneyer i lange baner og mit livs første marmelade og nu tror jeg faktisk ikke, at jeg kan presse mere ind i køleskabet, hvis vi også skal kunne spise alt det her....men jeg skal liiiige lave en ny omgang tomatchutney...

At tingene har udviklet sig sådan, tror jeg er en reaktion på, at jeg alt for længe har bevæget mig i de mere højteknologiske kredse domineret af it-konsulentkurter og reklamekajer. Jeg havde simpelthen brug for at genetablere noget ægte og solid kvindelighed udover perlerne, stresshabitten og de høje hæle.

Men derfor behøver man jo ikke, at gå helt over i den anden grøft, vel! Og jeg kan ikke forsvare, at gå og småhygge mig længere på provinshjemmegående husmor-måden! Skeen skal med andre ord tages over i den anden hånd (hvad mener man egentlig med det? At man rører bedre med højrehånden eller, at man er kørt træt af at røre i grøden?). Nu skal der skal fut under jobsøgningsgryden (har jo ikke gjort en dyt ved det i over en måned). Bortset fra det, så er jeg af den overbevisning, at man/jeg godt kan rumme begge dele og jeg er så glad for, at jeg har fundet den side af mig selv igen.