Susling på en tirsdag

Nå, men bedst som jeg havde bestemt mig til, at hade mine unger og min mand en lillebitte smule, så bliver de alle til små engle - mest ungerne. I går aftes deltog de på eget initiativ i aftensmadslavning og borddækning og gud hjælpemig, om jeg ikke vågnede op i morges til skramlen og buldren. De var begge selv stået op - før os - så de kunne organisere deres morgenbadning og så gik de i gang med at lave morgenmad og dække bord. (Måske har mine fortvivlede råb hjulpet?)

Den udvikling er jo ikke så god, hvis jeg sådan er i hade-mode. Hm...! Heldigvis er der så andre ting, man kan hade.

Jobansøgninger f.eks. (Shy...sig det ikke til nogen, men jeg fik ikke skrevet en eneste igår! Istedet bestemte jeg mig til, at forære mig selv en hyggedag med - og det skal I heller ikke sige til nogen, for det er så meget out of caracter for mig - nemlig strik. Yes, I hørte rigtigt! Efter ca. 16 år er jeg gået igang med at strikke igen. Nu er jeg så en lidt sær person, for jeg gider ikke strikke efter opskrift. Istedet har jeg designet min egen trøje - yup - og for at det ikke skulle blive for kedeligt, udfordrede jeg mig selv med snoninger og den slags. Jeg har aldrig lavet snoninger før, så jeg er gået analytisk til opgaven og har trevlet op og trevlet op. Men nu kan jeg! Og så kom jeg forøvrigt til at købe en hæklebog. Det skal jeg så også lige i gang med!)

Og så var der jo lige de her jobansøgninger. What's there to like?! Jeg kan rive dem af mig på et sekund, men jeg synes, at det er dybt demotiverende at skrive ud i det blå. Må også indrømme, at det er demotiverende ikke at blive kaldt til samtaler. Det plejer jeg ellers i sådan ca. 40 - 50 % af tilfældende - i hvertfald før i tiden. Men det er åbenbart nye tider nu og de nye tider er så vist ikke min tid. Og hvem vil egentlig også ha' en gammel krampe på 45?

Og hvad kan man ellers sådan hade? Tjo...jeg zapper væk, når Vikaren (vores nye statsminister) kommer på skærmen og skal fortælle om sit møde med Hr. og Fru Barak. Det gør jeg altså, for jeg har ikke inviteret ham. Altså statsministeren.

Heller ikke Barak for den sags skyld. Har han ikke vigtigere ting at tage sig til? F.eks. at få etableret en sundhedsforsikring for alle i sit eget land. Og tænk lige på, at hans besøg betyder, at helt almindelige borgere ikke kan få hjælp fra politiet, fordi al deres tid går med at sikre Barak. Den slags kan man sgu da også godt hade lidt. At alle honoratiores raver rundt henover hovedet på alle os helt almindelige, som om vi levede i feudaltiden. Hvilket minder mig om endnu en af mine hadeting: Direkte transmission af Dronningens nytårskur. Det er jo som at være med til et absurd globryllup! Hvad skal det til for?

Som I kan se, er der masser man kan hade, når først man kommer igang! Og så kan jeg i stedet elske mine unger lidt, indtil næste gang de slår en skagle og flipper ud på teenagemåden.