Suslings hot or not
Når man sådan dimser rundt i hverdagen, så er der i et moderne liv hele tiden noget man skal stilling til og forholde sig til. Både bragt til én via den store verden og via den hjemmelige, hvor der jo som bekendt bor andre end mig, med hver deres behov og præferencer. Så hvad synes jeg egentlig er hot og not lige nu?
Hot
Regitzes creme. Jeg modtog en lille pakke med creme og skin tonic i meget appetitlig emballage, smurte det straks i ansigtet og min hud sugede til sig, så jeg i skrivende stund er lige så blød som en babynumse. Jeg satser på, at creme nr. 1 også holder rynkerne i strakt arm
Kvæder og tomater. Jeg får nogle gange nogle trips og lige nu er jeg på hjemmeproduceret tomatchutney med rød peber, abrikoser, løg og ingefær og kvædemarmelade med citron, frisk ingefær og vanillie. Uhm
Samtaler. De dybe, de skægge, de intense, de uforpligtende og dem, der måske kan føre til noget, jeg kan tjene penge på. Jeg elsker, at nå andre mennesker via ord
Hår. Min modefrisøse gør mig glad på flere måder. Forleden fik jeg lige klippet 10 centimeter af og camoufleret det grå og samtidig fortalte hun, at hun havde taget en 16 årig pige ind som sin egen, fordi moren var død af druk. Kudos. Det kræver mod og overskud, men som hun sagde:"Hvor skal sådan en lille 16 årig gå hen?" "Tja," tænkte jeg. "Hun ku' være havnet som mig, helt alene på et kollegieværelse." Godt at hun ikke gør det.
Klima. Hva' så spasser, må sgu da gøre noget! Selv tænker jeg mere og mere over det. Kan godt mentalt blive helt opstemt ved tanken om en rød og svedig tornedous, men det holder jo ikke. Og hvad med at bruge eftervarmen i ovnen eller vaske på lave temperaturer? Har I tænkt på det? Jeg kan anbefale "Klimakogebogen" til en start.
Den er ikke genial, men meget lavpraktisk og rykker lige lidt ved noget af min glemte hukommelse. Nå, ja, det var jo det min mormor fortalte mig, at man skulle gøre
Skader, måger og høj himmel.At se fugle svæve lige over mit hovede og cirkle rundt i luften på luftstrømme gør mig lykkelig i et kort sekund. Jeg bor jo helt oppe under taget, så når fuglene svæver henover, så kan jeg næsten se deres maver og naturen føles et kort øjeblik meget tæt på
Not
Deep ambient og Old school electronica! Min hubbie har sine faser. Lige nu er det bla. Steve Roach og Klaus Schultze. Jeg bliver sindsyg af at lytte til det, for det er på en gang musik, der kræver, at man lytter og samtidig så pladrer det bare det bare derud af i en uendelig ring af ingenting. Det er næsten lige så slemt som fusionsjazz
Rod. Bunker gør mig fysisk utilpas og jeg kan ikke få ind i min knold, at folk kan leve med det og bare ignorere, at det bliver værre og værre. For mig er det et tegn på indre kaos. Men vi har selvfølgelig alle vores, som vi ikke har styr på, derfor er Ryd op i dit rod, en genial bog.
Jeg skal bare bladre lidt i den og så kaster jeg mig over, det der skal gøres
Penge. Gode at ha', men også en pestillens, hvis det er årsag til bekymring. På et højere plan, så er penge lig med grådighed. Man slår ihjel for penge, man lyver og bedrager for penge. Penge bliver brugt til at signalere, at man er mere vigtig end andre. For mig er det godt nok bare at kunne betale mine regninger og få dækket mine basale behov. Resten er fyld
Kaos (i ministerier). Først Forsvarsministeriet og ny Klimaministeriet. Det går ikke så godt, vel! Og hvad med Sundhedsministeriet? Kaoset der lige blev dysset ned. Vågn nu op, for fanden
Raw food eaters. Umiddelbart lyder det jo fint nok og ret frelst, men dem jeg har mødt, har været lidt for selvtilfredse og jeg mangler stadig en forklaring på, hvorfor de skulle være bedre end os andre. Det er da ikke særlig klimabevidst, at købe eksotiske frugter fra fremmede himmelstrøg hele året rundt (fløjet specielt ind) eller at tage flyet til Durian-festivaler i Thailand. Og så er det meget muligt, at de understreger, at de til gengæld ikke bruger el eller tager lange bade. Dels tror jeg ikke det ene opvejer det andet og dels så lugter de
Etiketter: Betragtninger
15 Comments:
NÅ JA! Når man ikke har andet af lave. Så bliver livet jo så indskræket ;-)
Hvad blev der af 8'hour creme?
Troede dog ikke du ville hoppe på den galej ;-)
Ønsker dog hende alt det bedste. Når så i alle 30 har købt første levering, så kan der jo blive langt mellem ordrene.
Tag Isabella under armen og gå hjem ;-(
Glæder mig til at du om et år, beviser anderledes. Jeg tror IKKE på det ;-(
Ai 5-6. Det der gider vi ikk' igen, vel. Du gør dit og jeg gør mit, men vi kan da sagtens mødes på midten alligevel...:-)
tak, Susling. din hotliste er hængt op i laboratoriet, bl.a. som ihukommelse om hvorfor jeg står der og rører.
notlisten hænger der allerede.
Min notliste er opdateret.
Ha' det godt!
Bryder mig ikke om Ko'en og hendes slæng!
Haha, skønt at blogworld ikke helt er udgået for sure, gnavne kommentatorer - det er da ved at være liiidt kedeligt rundtomkring med al den strygen med hårene. Hvad blev der fx af ham den kvindehadende smånazist, han var da sjåååååv? Oh, Kimporator dit sure skvat, hvem har dog kastreret dig? Åh, kom da tilbage, alle harske tosser! Gør underholdningsværdien i kommentarsporene uovertruffen igen. P.f.t. og evig kærlighed, Niels
Ok Niller diller...cool nok, at du savner sure mænd som Kimpo, men gider du ikke lige dimse over til dig selv og savne dem!!! Jeg gider ikke rigtig, at høre på dine savn lige her.(Men kan jo godt se hos dig, at der heller ikke lige sker noget der rykker der heller!!! Måske er det problemet?!)
hov hov, Susling; Der sker skam rigeligt hos os på Syvfold - langt mere end man umiddelbart kan se, hvis man antager, at det er en klassisk blog ;)
Hehe tak og godt forsøgt Susling, meen der er andre som er langt bedre i den genre end os :D
Du har ret Niels og lets face it, det er sågu da også noget underligt noget, at bruge sin tid på. Det er du vel enig i, eller hur?
Jam'n jeg har mest og næsten kun en mening om hvad jeg skal stille op med min egen tid. Så tidssmagsdommer duer jeg ikke som, du skønne Smukling. Jeg morede mig ofte over galdesprederne - sikke en imponerende målrettethed. Og kommentarsporene var dengang ... fascinerende :)
Jeg siger bare. Hvad sagde Jeg?
NU! tigges der om kunder.
Susling grow up ;-)
Helt ærligt! Gider du ikke være så venlig, at udvise en vis respekt for mig. Det er meget muligt, du selv synes du er skarp. Men det er vi andre også og vi er oven i købet så skarpe, at vi ikke behøver, at gøre andre opmærksomme på det hele tiden.
5-6 bliv selv voksen og læg din bitterhed til side...det spænder så meget ben for dig. Men det ved du måske ikke helt selv?!
JO! Jeg skal nok lade være. Og lade den skrappe bage sine egne brød, og være Haus Frau :-O
Hvis hun bare ville lade være med at lade som om ;-)
Og lade være med at nedgøre det! I et forsøg på være skrap karriere kvinde ;-)
Du, jeg tror sgu du keder dig røven ud af bukserne! Er der ikke et kontorjob, du kan søge på? Eller nogle veninder, der godt gider høre på dig?
Dialogen stopper her 5-6. Du er sgu lige et nummer for sær til at jeg gider deltage.Desværre, for skægge sider har du jo.
Jo! Jeg har tænkt mig noget med 8-fingre systemet på en skrivemaskine. Og så blot lade ordene flyde. Eller måske udgive en bog :-D
Ha' det godt Susling ;-)
Send en kommentar
<< Home