Susling - et naivt fjols?

Mens jeg sidder og ser på surdejen, der er begyndt at boble, og håndterer ventetiden på tilbagemeldingen på evt. job på zen-måden dvs. bliver det ikke det her, så bliver det noget andet og jeg er vel en lige god og kompetent person uanset hvad. (Og prøver at ignorere, at Saab'en er stået af igen.).

Ja, så var det måske på tide med en lille historie. Om mig, selvfølgelig! Havde I forventet andet?

For et stykke tid siden sagde en af mine bekendte nemlig til mig:" Susling! Du er jo ikke en karriedame. Du tænker alt for meget på fællesskabet. Du kan slet ikke det her, med at møve dig frem med rundsave på albuerne."

Doooiiiinnnnggg! "Er det så tydeligt?" tænkte jeg. Men jeg har jo egentlig altid vidst det. At mit hjerte og mit engagement løber af med mig. Det er ikke altid nemt i den glade konsulentbranche, hvor tid er penge. Det har også gjort, at jeg til tider har følt mig som en temmelig fremmed fugl, når jeg har stået og betragtet andre og deres måde at bevæge sig frem i hierakiet.

Her gik jeg rundt og troede, at vi var i gang med at lave en superløsning til kunden, og at vi alle var bevidste om pladsen for hver vores tandhjul i maskineriet, men nej. Det vigtigste har været at hytte sig selv og sine egne interesser.

Nu tror jeg såmænd ikke, at det er så meget anderledes, hvis man arbejder internt i en organisation (det har jeg også prøvet, skulle jeg hilse og sige). Bortset fra at man ikke skal timeregistrere og ting derfor ofte tager mere end den tid, ting bør gøre, så er der lige så meget politisk skrammel og selvpromovering.

Og ved I hvad! Det gør mig sgu ærlig talt lidt træt. Men ved I også hvad! Jeg vil rigtig gerne modbevises lige på det punkt. Jeg vil rigtig gerne opleve og høre om, at det kan gøres på en anden måde og så vil jeg gerne opleve, at det at tjene penge ikke suger mit blod og mit livsmod.

Bare kald mig naiv!