Susling rapporterer fra liggende position

I går var en god dag. Det troede I nok ikke, hva'! Men det var det faktisk. For det jeg realiserede var jo, at man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, når man sidder med skuldrende oppe over ørene. Det vidste jeg jo faktisk godt i forvejen. Men man erkender i spiraler og til sidst så falder ti-øren (vidste I, at man siger sådan, fordi man i gamle dage lagde en ti-øre på telefonapperatets klokke, så man kunne se om nogen havde ringet?)

Nå, men i går sad jeg hele formiddagen og lidt over, sammen med en kær gammel bekendt og hjalp hende med at analysere nogle svar på nogle spørgeskemaer, hun skulle bruge dels i et afgangsprojekt på en diplomuddannelse og også ude i det virkelige liv.

Pludselig siger hun:"Nu forstår jeg, hvad en analyse vil sige! Jeg har siddet så mange gange med de akademikere, der underviser på mit studie og har ikke fattet en brik af, hvad de sagde og det var der mange andre, der heller ikke gjorde. Men du har siddet stille og roligt og har forklaret og vist i praksis, hvordan man gør! Tak skal du ha' for det!"

Så var det, at jeg fik afsindig ondt i hovedet og maven knugede sig sammen. Her var vist lige noget, jeg skulle tænke over. Dels i forhold til, at der er nogen der ser mig så tydeligt og dels i forhold til min fremtidige gøren og laden.

Jeg elsker jo, at gi' folk aha oplevelser med noget, der falder mig så nemt. Jeg elsker, at give folk sammen glæde ved at skrive og analysere, som jeg selv har.

Så det er nok der, jeg skal tage fat. Hvordan må komme i step 2.

Nå, men det eneste jeg har bestemt mig til at lave i dag, er at bage et rugbrød og at vaske det tøj, DJ Brockhouse gerne vil have med, når han skal på weekend hos en ny(?) pige. Mere gider jeg simpelthen ikke foretage mig. Men jeg skulle hilse fra mig selv og sige, at det går ok. Faktisk går det bedre end ok. Det går egentlig tæt på fint.