kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

9.11.09

Susling undrer sig II

Jeg har ordnet vasketøj, slået et brød op og sat det i ovnen, lavet mere surdej, sendt min familie ud af døren, skiftet håndklæder på badeværelset, redt senge, lavet indkøbsliste til det småtteri vi mangler bl.a. til en æblechutney, som jeg også har planlagt at lave i dag, sat i opvaskemaskinen, trykket det opligatoriske "jeg er stadig ledig" på jobnet, redigeret en opgave for en bekendt og er lige nu i gang med en ansøgning.

Hvorfor har jeg så, sådan en underlig følelse af at pjække fra noget? Sådan en underlig urolig følelse af, at jeg slet ikke må være her, hvor jeg er, og at jeg gør noget meget forbudt, fordi jeg i virkeligheden burde gøre noget andet og være et andet sted.

Update: Nu 1 1/2 jobansøgning, indkøbstur, teenagekommehjem og er gået igen snak X 2, tømt og genopfyldt opvaskemaskine, forberedelse til 2. samtale i morgen og en gang kogende æblechutney siden. Føler det samme! At jeg pjækker fra noget. Det er bare ikke fair.

PS. Meget interessant æblechutney. Skal tilsættes rosiner og salvie og ellers det sædvanlige: æblecidereddike, hvidløg, sukker, salt, allehånde. Bliver spændende. Gad vide om man kan skrive den slags på sit cv?

Etiketter: ,

6 Comments:

At 9/11/09 14:33, Blogger Gittemay said...

'Ledighedssyndrom' plejer jeg at kalde den tilstand, for jeg kender den godt.

KH Gittemay

 
At 9/11/09 14:49, Blogger Sifka said...

Nyd det nu bare. Pludselig en dag vender bunken, og du er igen optaget i arbejdsmøllen.

 
At 9/11/09 18:15, Blogger Susan said...

Fordi du bor i Danmark og der er det ikke så velset at man ikke arbejder ... altså ude i byen og får penge i løn for det som man betaler skat af.

Jeg ved hvordan du har, sådan havde jeg det det første lille årstid herovre på trods af at jeg ikke må arbejde selvom jeg ville.

Nu har jeg det dejligt, nyyyyder at kunne tage til yoga kl 9:30 mandag formiddag, nyder at kunne købe ind inden datteren kommer fra skole, nyder at kunne gå en lang tur, læse en bog, bage brød, strikke, sy, vaske tøj, gøre rent etc. etc. etc. på andre tidspunkter end i weekenden eller om aftenen.

Nyd hvert sekund, sålænge det varer, lige pludselig finder du et job der bare er dig og så nyder du det også.

 
At 9/11/09 21:19, Blogger Susan said...

Du kan da skrive kreativ OG praktisk anlagt med hænderne rigtigt skruet på, ikke bange for at tage fat, tager det sure med det søde, multi-tasker, ingen opgave for lille, løser både ståre og små opgaver på dit CV ... det er jo din hverdag lige nu :-)

 
At 10/11/09 10:32, Blogger susling said...

Yes Gittemay, det er ledighedssyndromet. Jeg endte med at bage og koge det væk.

Sifka, jeg ved det godt. Jeg tænkte det faktisk selv, da jeg vågnede om morgenen. Men sindet kan jo spille en et pus.

Susan,det er ikke så velset,at man bare går og husmodere den. Det er heller ikke noget, jeg tidligere har gjort. Da ungerne var små,var jeg ambitiøs. Det er jeg holdt op med at være. Men jeg brugte faktisk noget af det husmoderlige til en jobsamtale. Jeg sagde: Jeg kan rigtig godt lide at rydde op og sætte i system (om intranet og internet). Det næste jeg sagde var: Sagde moderen til to teenagere.

 
At 10/11/09 15:36, Blogger Susan said...

Jeg ved godt det ikke er velset at arbejde i hjemmet i Danmark, jeg får stadig spørgsmålet: hvad får du tiden til at gå med? Og det er bestemt ikke noget problem, nu hvor jeg har accepteret at det er ok at læse en bog midt på dagen en onsdag :-)

Til næste samtale udelader du det der "sagde moderen til 2 teenagere" ikke også? Og husker på nogle af alle de andre færdigheder du rent faktisk bruger og udvikler hver eneste dag.

 

Send en kommentar

<< Home