Susling er i tvivl
Lige nu sidder jeg og er i tvivl om, jeg overhovedet gider ha' det dersens job. Jeg er også lidt i tvivl om, hvem jeg selv er. Hø, hø, jeg er freaking 45 og jeg er stadig ikke i stand til at se mig selv i strakt arm og er stadig i tvivl om, om det jeg sanser og fornemmer er det rigtige! Burde der ikke ha' indfundet sig en afklaring efterhånden?
Men seriøst, jeg kunne godt bruge en manual. Det ku' bare være sådan en Ikea-pixi-ting med tegninger eller hvad med noget med nogle forudbestemte milestones, så man vidste, hvad livet bragte og man ikke hele tiden skal ekstemporere.
Især i forhold til jobmarkedet (kan man købe et kvalitetsjob?) er jeg blevet lidt pas. For det er som om koderne er lidt ude af sync med mig. Anders fortalte i øvrigt, at endnu en af hans kolleger i den glade konsulentbranche, er blevet langtidssygemeldt med stress, og når jeg hører det, så vender det sig i maven på mig. Så meget er det altså heller ikke værd, det marked (bortset fra lønsedlen, selvfølgelig). Men man tramper jo lystigt rundt i hamsterhjulet indtil man enten falder af eller selv hopperaf og ind i sin lille rede med hø. Eller slet og ret bare lader hjulet køre rundt med én helt frem til hjemmehjælp, guldur og pension fra det offentlige.
Ja, jeg ved sgu ikke rigtig lige nu. Måske sku' man bare blive nyreligiøs og gå med i en sekt, der bestemmer det hele for én?
9 Comments:
Ja, gør du det, Susling...nyreligiøs sekt....jeg må le :-))). Har s'gu lidt svært ved at se dig dér.
Men jeg medgiver, at det ville være dejligt bekvemt. For nogengange er alle de valg og muligheder ikke til at håndtere. Og 'lytte til sig selv'...åh ja, når det hele står på støjsender 'derinde', er det jo også nemt :-)
Mon ikke du bare skulle lade det blive ved, at du ikke rigtigt ved lige nu?...det er jo ikke en livstidsdom. Bare sådan det er lige nu.
KH Gittemay
Jeg var mega i tvivl. Det job var simpelthen for kaotisk og ustruktureret til, at jeg ville kunne holde til det. Jeg ville blive gal - på den irriterede måde - stresset og uglad ret hurtigt. Og så er det jo godt, at det ikke blev. Så slipper jeg også for at melde mig ind i en nyreligiøs bevægelse. Mine fornemmelser og sansninger var rigtige. Ha!
Jamen det er de jo som regel - spørgsmålet er mere, om man lytter til det :-)
Glædeligt at du sparede dig selv for en kedelig oplevelse. Både med job og det nyreligiøse :-))))
KH Gittemay
Godt du er så sej susling :-)
Tog selv engang et job, hvor jeg havde en virkelig dårlig fornemmelse - og det blev tre sure måneder inden jeg gik.
Jeg har været ledig i et år - og nu skal jeg i job med løntilskud! (i det offentlige så det betyder almindelig dagpengesats).
De har nogle helt ok journalistiske opgaver - selvstændige, udfordrende og relevante, og de virker søde og rare. Desværre har de ikke råd til at ansætte en i en rigtig stilling, så jeg får ikke en øre for det, og der er ikke udsigt til fastansættelse senere.
Det har jeg det meget mærkeligt med! Men jeg vil gøre en indsats for at holde hovedet og humøret højt :-) - og så skal der jo stadig skrives nogle ansøgninger, for man er stadig arbejdsløs - selvom man er "sysselsat" 36 timer om ugen i det offentlige.
KH Nina
- og undskyld længden, men jeg blev lige grebet...
Kære Nina,
jeg har selv tænkt i det her løntilskudsnoget bare for at komme videre og dette job var også noget i den retning,men jeg ved med mig selv, at jeg hurtigt ville bliver meget arrig over at knokle rundt til ussel mammon, mens mine "kolleger" sad og politiserede og jamrede på den søde ende af lønskalaen.
Så jeg venter, til jeg bliver smidt ud i det med fuld musik eller finder nogen, der gider at hive mulvarpeskindet op. Jeg forlanger jo ikke det store. Alt over dagpengesats og en vis reguleret politik som f.eks. en kommunikationsstrategi ville være sød musik i mine øre.
PS. Du ville dø, hvis du vidste, hvem kaospiloterne er. Men hvis jeg nu siger, at det er nogen, der lige har meldt ud, at der er rod i regnskaberne, så ku' det jo være du med din journalistiske tæft og kunnen, ku' gennemskue.
PPS. Husk at melde tilbage lidt oftere. Det gør mig så glad at høre fra dig.
Hvis du finder en nyreligiøs gruppe som den dér, så sig lige til - jeg vil med!
Anna, jeg leder stadig :-/ Indtil da, må jeg stole på mig selv. Men jeg siger til, selvfølgelig.
Pas på med nyrerne og de der nyre-ligiøse med Ikea-pixibøgerne.
Nej, det er ikke nemt.
Min erfaring er klart, at hvis man er i tvivl skal man ikke gøre det - men det er nogle gange lettere sagt end gjort...
God afklaring
Send en kommentar
<< Home