Susling om håndtering af værdier

I går kl. ca. 01.30 gik jeg rundt i silende regn med en dybt ulykkelig Skumfidus. Vi havde en lygte med og lyste ned i skraldespande, trappeskakter osv. Mens jeg gik rundt der, bemærkede jeg alle de cykler, der bare lå og flød. Mange cykler og tydeligt fjernet fra deres oprindelige ejermand.

I sidste weekend havde Skumfidusen fået stjålet sin cykel og det vi nu gik rundt og ledte efter en mørk og stormfuld novemberfredagnat, var hendes vinterfrakke og taske. Det var blevet stjålet til et lukket arrangement på hendes gymnasium. I tasken lå ipod, mobil, make up, nøgler, you name it.

"Nu har jeg slet ikke noget tilbage," sukkede Skumfidusen.

"Tja, kender du den her gamle sang:Freedoms just another word for nothing left to loose?" svarede jeg, mens jeg tørrede mine regntunge briller af i mine bukser.

"Nej, men så mangler jeg vel egentlig bare, at Cykelmyggen slår op med mig, for at gøre det helt perfekt," sukkede hun endnu dybere.

Det værste er, at jeg faktisk havde fået et syn, en indskyldelse, en intuitiv fornemmelse, kald det hvad I vil, om at dette her ville ske. Derfor havde jeg sidste weekend bedt hende om kun at tage det allermest nødvendige med i byen. Det glemte jeg så denne weekend.

Det endnu mere værste er, at det åbenbart er helt dagligdags, at de her unge får stjålet deres ting. Jeg hører om det gang på gang. Og så er det, at jeg bliver flintrende arrig i mine gamle knogler. Har ting ikke længere en værdi? Er det bare rundesang på ting som cykler, mobiler, ipods osv.? Det opleves sådan, når jeg hører Skumfidusen fortælle. Men måske er det også sådan, at de unge har flere værdier, de kan få frastjålet?

Aner det ikke. Men ubehageligt er det.

PS: Jeg skældte ikke Skumfidusen ud, jeg sagde bare alle gode gange tre - først røverisk overfald i den butik hun arbejdede i, så hendes elskede Maxinette, og nu hendes frakke og taske med indhold. Nu kan det da kun gå fremad!