kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

17.11.09

Susling om skyld med skyld på

Hver dag, når jeg åbner en ny kalenderlåge i mit liv, så starter jeg med at lave en to-do-liste. Når jeg har den, så føler jeg mig mindre skyldig over så'n, at tøfle rundt her på skatteydernes regning. Synes så godt nok, den begynder at blive en anelse monoton, den liste. F.eks. står der hver dag: Skrive ansøgning. Et andet punkt, der er ved at være rimelig gennemgående er: Bage brød.

Det er meget muligt, at alt det her bagning oprindeligt startede som en sjov ting. Men så'n spiller klaveret ikke længere. Nu står jeg på regelmæssig basis og klasker et brød sammen nærmest ud af hovedet midt i alle de andre husmoderlige pligter. DJ Brockhouse er godt nok begyndt at mumle noget om, at han godt ku' tænke sig købebrød.Men det vælger jeg at overhøre, for er I klar over, hvor dyre sådan nogle brød er? Så er mors her altså betydeligt billigere.

Nå, men det var det her skyld. Jeg er skide god til det. Faktisk tror jeg, at jeg ville kunne stille op i Danmarks Mesterskabet i Skyld og skyldfølelse. Jeg er f.eks. hende, der stadig føler skyld over, at jeg som 5 årig kom til at såre min mormors følelser, fordi jeg vrængede af en pølse, hun havde købt udelukkende til mig for sine bitte små pensionspenge.(Undskyld, undskyld, undskyld!)

Jeg er også hende, der føler sig skyldig uden grund. F.eks. hvis nogen påpeger, at et eller andet er gået galt/i stykker/noget tredje. Straks bliver jeg helt i tvivl om - mod bedre vidende - om det mon er min skyld? For det ku' jo godt være, at.....(Undskyld, undskyld, undskyld).

Den her skyldsfølelse sidder simpelthen så dybt i mig, at jeg reagerer pr. ren refleks, for er jeg ikke lige skyldig i det ene, så er jeg da helt sikker skyldig i noget andet. (Og kom ikke her og snak om, at det er den protestantiske skyld, jeg slæber rundt på. Jeg har også fået en bette dosis katoliscisme og der lægger man skylden i skriftestolen (Skide smart forøvrigt).)

Nåmen, skyldig er man jo,f.eks. som lige nu, hvor jeg er skyldig i at gå arbejdsløs i landet, der flyder med mælk og honning og hvor vi for blot få år siden kunne købe hele verden (citat:Thor Petersen). Det er meget muligt, at vi ikke kan det længere, men derfor kan vi jo stadig lege, at vi kan. Og set i det lys, så er jeg jo skyldig! Så er det min egen skyld, at jeg ikke er i job, for der er helt sikkert et eller andet galt med mig, når jeg ikke så'n kan finde en arbejdsgiver, der vil ha' mig og det der er galt med mig, er også helt og holdent min egen skyld. Det er i hvertfald aldrig andres skyld.


PS: Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undsk...hvor mange gange skal man egentlig undsige sin skyld, før man får aflad? Eller er det godt nok, hvis man følger det 11. bud og går ned med sin demokratiske borgerpligt i hånden og sætter sit kryds?

Etiketter:

3 Comments:

At 18/11/09 12:44, Blogger Gittemay said...

Åh Susling.
Det lyder faktisk lidt slemt. Kender det ganske udmærket - hvor ofte har jeg ikke tænkt, 'hvad har jeg nu gjort', hvis en politibil kørte forbi....lyder latterligt, men ikke desto mindre sandt. Og jeg kunne komme med 117 forklaringer på den 'tilstand' - ingen af dem har religiøs baggrund. Til gengæld fandt jeg nogle gedigne svar i astrologiske aspekter - og dét rykkede s'gu. Og så afslørede noget indre gravearbejde noget med for meget ansvar for tidligt...og bla bla bla. Sagen er, at det er under kontrol idag. Jeg fik den vendt så meget på hovedet, at jeg idag kan sige, at 'så vigtig er jeg s'gu heller ikke, at jeg skal føle skyld over dit og dat'.
Du går på skatteydernes penge - ih ja, men du er jo også selv skatteyder. Og fjolser som Thor Pedersen må undskyldes med manglende indsigt i livets mangfoldighed. Han kan jo ikke gøre for, at han er dum. Bare ærgerligt, at han også får taletid i det offentlige rum....så.
Og det er jo heller ikke din skyld, at arbejdsgiverne ikke kan få øje på det guld, der er lige for øjnene af dem.
Og hvad kan man gøre? Vi er oppe imod en mega arbejdsløshed, hvor der er sindssygt mange ansøgninger til hvert eneste job - og det er jo ikke hverken din eller andres 'skyld'.

KH Gittemay

 
At 18/11/09 13:06, Blogger susling said...

Gittemay, "noget med for meget ansvar for tidligt..."? Det foresvæver mig, at det kan være årsagen.

Det er nu ikke så slemt, som det måske kan lyde.Jeg har også været gennem en proces i mine yngre dage.Som du skriver: "Jeg fik den vendt så meget på hovedet, at jeg idag kan sige, at 'så vigtig er jeg s'gu heller ikke, at jeg skal føle skyld over dit og dat'".

Men jeg fik lyst til at skrive dette indlæg, fordi jeg tror mange har det sådan bag facaden. Altså, at man føler sig skyldig over et eller andet. F.eks. at man ikke har en kæreste, ikke er en god nok mor, ikke føler man slår 100% til på arbejdspladsen osv. osv. I dag, hvor det er usmart at sige solidaritet, kvindekamp og strukturarbejdsløshed er det jo altid helt og holdent vores egen skyld - altid.

 
At 18/11/09 14:10, Blogger Gittemay said...

Helt enig - tror bestemt også, at det bl.a. er den slags, der foregår bag facaden. På det ydre plan ser det ihvertfald sådan ud.
Tror det er 'prisen' for de skift, der sker i samfundet. Folk bilder sig ind og får fortalt, at man selv kan det hele og har ansvar for eget liv og bla bla bla. Det er bare så misforstået. For vi ER ikke ansvarlige for alt - og kan heller ikke styre alting. Nogengange sker ting bare.
Kommer sådan til at tænke på den klyde fra Venstre, der for nylig udtalte, at hvis man bare passede sit, så kunne alle være på solsiden = det er din egen skyld, hvis du ikke er det.
Dybt kvalmende. Og udtalt af en mand, der tydeligvis aldrig har set andet end indersiden af den guldske, han blev født med.
Desværre er tankegange i 'spredning'. Og det koster på den menneskelige side.

KH Gittemay

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home