kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

28.10.07

Susling - symbolanalyse a/s

Som det sikkert ikke er jer ubekendt, så har Fogh udskrevet valg. Hvorfor er jeg egentlig ikke helt klar på. Han sagde godt nok noget formummet fra talerstolen om, at der skulle ryddes op! Er det et valgtema: at rydde op? Jamen, det gør jeg da hver dag...jeg er mystificeret. Men heldigvis for mig og folkestyret, så har vi jo de politiske kommentatorer. De professionelle symbolanalytikere, som dag efter dag kan sidde og forklare mig, hvad det egentlig er politikerne siger og som jeg skal stemme ud fra. Skide smart. Vi har f.eks. Lotte Hansen A/S og vi har redaktøren for Se&Hør, som dagligt kan være mellemled mellem mig og politikerne...

Nu er jeg så lige fra en generation, hvor vi så politikerne selv udtale sig og så stillede journalisterne spørgsmål. For åben skærm, du. Det gav mig en god lejlighed til selv at tolke og danne mig mine egne meninger. Men hvad...tiderne skifter...og man skal ikke være en gammel sur krakiler. Næh, man er vel omstillingsparat og klar på going with the flow og på at vende tendenserne til sin egen fordel, så tada og trompetfanfare:

Susling Jodlio A/S
- politisk tungetaletydning og symbolanalyse af ansigtudtryk og dresscode

er hermed lanceret.


Vi lægger ud med første analyse:

Er der nogen, der har lagt mærke til at Pia K. igen optræder med sine lyserøde akrylsweatre med silkeapplikationer? De var ellers længe erstattet med en mere Christiansborgsk uniform - diskret blå jaklet og lille matchende skjorte. Men nu hvor Pia skal ud på barrikaderne og forsvare sin position, så gælder det om, at klæde sig som sine vælgere. Og jeg forstå hende godt, for caffelatte-tøserne, som makkerparet Thorning og Vestager er blevet kaldt, klæder sig meget mere urban-middelklasse-akademiker-karriere-kvinde-chik. Den stil appelerere helt sikkert til alle storby-middelklassevælgerne. Men jeg ikke helt sikker på, at den appelerer til hjemmehjælperen i Vrå. Her tror jeg faktisk Pia K. går mere rent igennem. Ikke at det nødvendigvis er ensbetydende med, at hjemmehjælperen i Vrå går ind for den stramme asyl- og indvandrerpolitik, men jeg tror heller ikke, at hun føler, at kvinder med Guccitasker og dyre designer-habits egentlig forstår hendes hverdag.

Et bud på en der til gengæld også ville kunne forstå hendes hverdag og måske ovenikøbet mere end Pia K. som jo trods alt bare har skiftet outfit til lejligheden- og her vover jeg seriøst symbolanalytikerpelsen - er Bodil K. fra Kristendemokraterne. Hun brillierede ved den første partilederdebat på den første valgdag. Med sin pæne lille page, der ville klæde de fleste af os og en pæn striktrøje, der ikke oversteg de fleste af danskernes økonomiske muskler, gik hun rent igennem, som en der kunne være et godt bud på en ægte repræsentant for en vis procentdel af kvinder i DK. Sæt så lige a side, at hun repræsenterer et kristent parti, men det burde vel dybest set ikke være en hindring i og med, at største delen af DKs befolkning er medlem af folkekirken.

Tune ind for nye analyser senere.

Etiketter:

1 Comments:

At 29/10/07 20:01, Blogger Lizelotte said...

Susling, ring straks til dr2. Jeg vil have dig med i "Jersild og Spin" sammen med Quortrup og hende der Lotte med øjenbrynene, som ser sød ud.

Du vil virkelig kunne tilføre en dimension til programmet.

 

Send en kommentar

<< Home