Så er den ged næsten barberet!

Min datter har købt sin helt egen lejlighed. En lille fin 1-værelses andelslejlighed med et godt badeværelse, et fint køkken og en fransk altan. Den ligger ikke så langt fra os og hun er så glad.
Hun laver lange lister med alt det hun skal ha' og diskuterer lykkeligt badeforhæng, dørmåtter og reoler med mig. Jeg er også glad. Hun har sparet penge op selv og har en lille børneopsparing fra os. Ikke meget, men nok til at hun ikke behøver at gå alt for meget på kompromis. 

I weekenden var vi f.eks. i Fields og hvorfor dog ikke købe to Le Creuset-fade? De kostede halvdelen af normalt. Og hvorfor ikke købe præcis den Bodum-stempelkande, hun gerne ville ha', når den nu var sat 300 kr. ned. Og selvfølgelig giver det da mening at købe 4 royal hvid rille-tallerkner, når de var på bud. Nogle ting som hun får med i sit nye voksenliv er ting fra min mosters gamle lejlighed. Gryder, bestik, glas osv. Det gi'r også god mening. Ingen grund til at det går til spilde.

Men det er så dejligt for mig, at hun ikke behøver at nøjes. At hun kan snakke om to lænestole fra Hay og en globus med lys. Og det er fuldstændig rimeligt. Jeg smiler bare indvendigt og nyder hvert sekund. På hendes vegne og mine egne. Jeg har aldrig selv prøvet det: at flytte ind i en god lille lejlighed helt alene med de møbler og ting, jeg gerne ville ha'. Jeg flyttede i al hast som 16-årig - efter at have tvangsindlagt min mor for tredje gang - med fire tekrus fra Føtex, sengetøj fra De gamles by og min fars aflagte stereoanlæg. Ind på et kollegieværelse i Tingbjerg fyldt med højtråbende norske studerende. Ene pige på gangen og meget yngre end de andre. Det gør ikke noget. Jeg klarede det og har det godt i dag. 

Netop derfor er det fandme så fedt, at jeg, at vi, kan gøre det så meget bedre for vores datter. Der er oven i købet lagt et budget for, hvordan hendes økonomi vil se ud, når hun vil i gang med at studere og kniber det lidt til den tid, så har hun os. På en helt anden måde end det vi selv oplevede. 

Men indtil da, så skal hun lige indstalleres ordentligt. 1. marts sker det. Så er min lille Skumfidus, min lille bløde pige, der gav sommerfuglekys med sine fine sorte lange øjenvipper,  så er hun sendt godt i vej og jeg kan læne mig tilbage med et tilfreds suk. Tak for det.