Det mærkes på de bittesmå ting

Så skred hun ud af døren, min fine datter. Det er nu knap en uge siden og vi kan næsten ikke mærke det. Det føles mest, som om hun er på ferie og kommer hjem igen på et tidspunkt. Og så alligevel ikke. For som ugen er gået, kan jeg mærke, at hun ikke bor her mere på de bittesmå ting:

1. Jeg kan finde mine hårelastikker. De ligger, hvor jeg har lagt dem.
2. Jeg kan finde mine sorte strømpebukser - dem alle sammen
3. Jeg kan finde mine trøjer
4. Jeg skal ikke hele tiden skrue låg på ting og lukke skuffer
5. På badeværelsehylden, står der ikke længere de dyre produkter. Kun de helt almindelige
6. I køkkenskabet er der ikke længere dyre Pukka-teer og underlige olier
7. Der er ikke længere nogen, der kommer farende ud i køkkenet, fordi der skal laves yoga-gryde eller dadelkugler
8. Der roder mindre i køkkenet
9. Vasketøjskurven er ikke længere helt så fyldt
10. Eller opvaskemaskinen
11. Der bliver ikke ringet dagligt med beskeder længere. Faktisk lød hun lidt fjern, da hun ringede sidst

Om ikke så lang tid kan vi bytte rundt på nogle værelser og der tror jeg, at vi kommer til at mærke det fuldt ud. Jeg går ud fra, at man vender sig til det.