Og fem kilo senere

Så kom vi gennem jul og nytår. Om jeg fatter, hvorfor vi par tout skal holde to store begivenheder med så kort mellemrum. Men som en hver fuldblods dansker (ok, ok, semifuldblods), så elsker jeg vores ædetradition med kød med kød på. Vidste I for eksempel, at man i Østrig fejrer julen med så simple spiser som karpe eller pølsesuppe og pålæg? Det varierer fra region til region, men fælles for alle er, at man ikke juleæder igennem, som vi gør. 

Her hos os her i DK kan man sætte sig til julebordet i den sikre forvisning, at størstedelen af nationen spiser nogenlunde det samme: Kød med kød på og sovs og kartofler og det hele sluttet af med ris a la mande. Det er faktisk meget beroligende, at vi er så ens, når det kommer til stykket.

Vi har så valgt at supplere kød med kød på med en grønkålssalat med granatæbler og appelsiner og en rødkål, der ikke er sønderkogt, men stadig har et godt bid. Og heldigvis for det, for lige så sikkert som amen i kirken, så ved jeg, at hedonisme har sin pris og at man altid finder mig i tæt kontakt med tønden ca. fire gange i døgnet de næste to dage efter juleaften. Mens jeg sidder der, kan jeg så filosofere over, at det ikke stopper der. Allerede få dage efter skal man voldæde kød igen i den hellige julefrokost med familiens navn.

Og så kommer nytåret. Netop som min mave er ved at falde nogenlunde på plads. Og der skal selvfølgelig også kød på bordet og desserter og snacks og kransekage og og og....
I år valgte vi at lave fondue - elsker fondue - noget af det var på den andalusiske måde med artiskokhjerter, sherrymarineret kyllingelever og svesker pakket ind hver for sig i bacon.  Og her til selvfølgelig mere kød. Men også rejer, kammuslinger, champignon, peberfrugter, aubergine, langtidsbagte cherry tomater, hjemmebagt peberflutes og forskellige dips. Men stadig kød! Og meget mere end min mave kan klare, for jeg er faktisk ikke vant til at spise kød på den måde og i de mængder. 

Man kunne så indvende, at jeg da bare kan lade være. Jeg kunne jo spise torsk og tofu og brune ris og alt muligt andet i den dur. Men skal jeg være ærlig, så elsker jeg vores traditioner, for vi har så få af dem. Jeg vil så også være helt ærlig og sige: Velkommen grå og triste og uendelige januar med faste ture i fitness-centeret og grønne linser og vegetarretter og askese og farvel til de fem ekstra jule- og nytårskilo. Det er nemlig også en slags tradition.