Vinterblues

Midt januar. Mandag. Gråvejr. Frostgrader. Smag lige på ordene. Var ellers begyndt at drømme lidt om bare ben i sandaler og sommerkjoler. I et kort naivt sekund. I protest ordnede jeg mine fødder i går og malede tåneglene giftiggrønne. Jeg har også bestilt tid hos modefrisøren. Selv om jeg ikke har råd. Man må jo holde fanen højt i disse tider. Men når selv hyacinterne hænger med hovedet, så kan det godt blive lidt svært.

For der er nok at gå ned på, hvis man er i det hjørne:

• De vil skære i SUen, netop som mine unger skal i gang med deres uddannelse. Det er noget hø. Selv var jeg meget glad for, at der var noget, der hed SU, så jeg kunne få mig en uddannelse på trods. For jeg havde ikke rige forældre. Jeg havde stort set ikke forældre. Jeg har klaret mig selv siden jeg var 16 år og det har min bror også. Uden SU havde vi ikke kunne få de gode uddannelser vi har og være de gode skatteborgere, vi har været lige siden.
• Tiltagende krise og op til 23.000 udfaldsramte i første halvår. Det berører mig som medmenneske. Man kan så sige, at mange hamrede blindt derud af og skulle have huse og biler, som var de smurt ind i guld. 00'erne var hæslige! Og jeg gik rundt som en anden sandsigerske og tænkte, at det rablende korthus, der var bygget op måtte ramle på et tidspunkt. Det gør det så nu og det er ikke et kønt syn. Men nu er jeg jo også så gammel, at jeg bærer rundt på mange erindringer og kriser har vi haft før. De kommer i bølger. Så jeg var ikke den, der mente, at jeg kunne ville være lykkelig, hvis jeg havde foden på egen matrikel og en Audi i carporten. Næh, venner. Jeg er taknemmelig for, at jeg har fjernvarme, eget badeværelse, vaske- og opvaskemaskine og en smuk udsigt. Men det skal man nok havde været "ung i firserne i en københavner-slumlejlighed uden bad" for helt at forstå.  

Så, nu fik jeg det sågu meget bedre.