En kop helt normalt arbejdsliv, tak

Jeg er ret god til at holde ting ud i stiv arm. Holde fast i proportionerne og se på de langsigtede perspektiver. Det er bare også sådan, at når man skal holde noget ud i strakt arm længe, så begynder armen at ryste og går i kramper. Skal vi ikke bare sige, at jeg er træt af det her bohemeliv med korttidsansættelser, freelanceopgaver og alt muligt andet. Jeg er dødhamrende træt af hele tiden at skulle tænke nyt og være fremsynet, innovativ og med på det næste.

Næh, det eneste jeg ønsker mig i 2013 - ud over, at det går min familie godt - er et stabilt, småborgerligt hverdagsjob med pensionsordning, feriefridage, fast skrivebord og frokostordning. Betaler gerne topskat, hvis det skal være. Ingen smalle steder her. Det må også godt være lidt kedeligt, det her næste job - ai, det passer så ikke helt. Men alligevel jo. Kunne være helt fint at prøve at ha' et job med noget forudsigelighed og en ledelse, der opfører sig normalt. Det kunne være godt! En chef, der opfører sig helt normalt og ikke f.eks. drikker i arbejdstiden eller kaster sig ned på gulvet og begynder at skrige. Eller pådutter en at passe biksen, mens de er i Berlin på ferie og jeg faktisk kun er på deltid. Så kan man rende rundt der på sine fridage med en telefon i lommen og tage i mod beskeder man alligevel ikke kan gøre en skid ved. En chef, der ikke voksen-mopper mine kolleger ville også være helt fint. 

Nu jeg tænker over det har jeg godt nok haft mange underlige chefer. Nogle af dem var decideret sociopater, det sagde jeg selvfølgelig ikke højt og slet ikke, når jeg så mig rundt i kontorlandskabet og så, hvad folk reelt finder sig i. Men de dukker nakken og gemmer sig bag deres skærme. Det kan jeg sådan set også gøre, hvis det skal være. Bare ledelsen er nogenlunde forudsigelig. Ja, det ønsker jeg mig: En nogenlunde forudsigelig ledelse og et godt småborgerligt job. 

På forhånd tak!