Sådan er vi jo så forskellige

Nu går jeg ikke kun rundt og har lyst til at tæve døden. Der findes også andet i mit liv. F.eks. fik jeg forleden en besked via facebook fra en meget gammel veninde, som jeg ikke har set, siden vi var en flok forvirrede teenagetøser, der prøvede at finde ud af livet. 

Dengang var hun datter af en enlig mor og boede i Brøndby Strand. Sådan. er. det.ikke.mere. I dag er hun juraprofessor og er blevet gift med en greve. Hendes posts på fb er f.eks. et billede af hendes søn, der er kostskoleelev på Herlufsholm og som stolt står foran sine trofæer fra den årlige jagt. Jamen, det er sandt. Det findes faktisk. De gør sådan noget i  de højere kredse. 

Det er helt ok med mig. Vi lever trods alt i et multikulturelt samfund.  Det der så til gengæld kan bekymre mig er, hvis hun skulle få den idé, at vi skal mødes. Jeg ser det allerede for mig: Anders, der som regel går klædt i jeans og sneakers og ikke længere kan passe den eneste habit, han nogen sinde har ejet og mig klædt i det jeg plejer (og det er ikke ligefrem i Prada og det mere borgerlige Jaeger), suse ind på den grevelige gårdsplads i vores lille røde slidte Toyota Corolla med alufælge og sport skrevet i hvidt på siden (jep, det er en perkerbil, vi har købt brugt!)

Anders laver lige et hjulspind i gruset, så det sprøjter til alle sider og så står vi ud og kaster bilnøglen, hvor centrallåsen ikke virker længere, til den livréklædte tjener, der står parat. Vel inde i palæet vil vi blive bænket i den statlige spisestue med familieportræter, og hvor der er dækket op med bestik, som jeg ikke kan huske, hvordan man bruger. Bortset fra, at jeg ved, at man altid starter udefra og ind, og at der findes noget, der hedder en fiskekniv. 

Og samtalen! Om årets jagter, årgangsrødvine og den seneste banket hos de royale. Meget muligt, at min far i en del år serverede for de royale og havde masser af sjove indside historier, men dem kan man vel ikke dele i den kontekst, formoder jeg.

Omvendt ville jeg nok også have svært ved at mødes i vores lille christianshavnerlejlighed til en gang ny nordisk mad med havtorn og en omgang papvin fra Rema 1000.

Nu, synes jeg, så'n generelt, at folk må leve som de gør. Det gør jeg selv og jeg har som udgangspunkt ingen fordomme eller er på nogen måde misundelig. Mit liv passer til mig og hun er sikkert glad for det, som er hendes. Men jeg tror nok, at skal vi mødes, så må det foregå på neutral grund og helst sammen med den flok forvirrede teenagetøser vi hang ud med den gang. Det kunne til gengæld være rigtig sjovt.