kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

19.9.12

Gid man kunne tæve døden

Jeg bagte en kage i mandags. En østrigsk kage. Jeg spiste den ikke selv, men tog den under armen om tirsdagen og lagde den forsigtigt i min cykelkurv.

Tirsdag eftermiddag sådan ved 15-tiden, stod jeg foran et tøjstativ. Og så købte jeg to bluser jeg ikke har råd til. 

Tirsdag morgen havde jeg været til fitness og skiftet tøj. Og så var det at jeg bagefter tog kagen under armen og lagde den forsigtigt i min cykelkurv. 

På et tidspunkt kunne man se mig, min cykel og kagen i cykelkurven passere Dag Hammerskiölds Alle. Forbi USAs ambassade og cafen over for Sortedamssøen, som jeg aldrig kan huske navnet på. Der var vist en der råbte:"Hej S..", men jeg nåede ikke at registrere, hvem det var, for jeg var i skarpt spin på vej mod Trianglen, som jeg også passerede. 

På et tidspunkt kunne man, hvis man havde befundet sig lige der på det sted på det tidspunkt, se mig ringe på en dørklokke med kagen under armen. Man kunne også se en lille buttet dame med næsten intet hår på hovedet åbne for mig mens en glad lille bulldog valsede rundt om vores ben. 

Der blev ikke grædt. Overhovedet ikke. Mere grinet lidt og snakket. Indtil hun begyndte at få en træt skygge hen over ansigtet og jeg sagde, at det var på tide at gå. Så det gjorde jeg. Gik ud til min cykel, trak den ned af gaden og ud på Østerbrogade, hvor jeg passerede tøjstativet og købte de to trøjer, jeg ikke har råd til. Tænkte:" Det er nu jeg lever! Lige nu og lige her!" 

Men gid jeg kunne sparke døden lige i fjæset med et velrettet cirkelspark med aggressiv lyd på. Gid jeg kunne tæve løs med mine knytnæver og råbende true ham væk fra hende. Skrige ham lige ind i ansigtet, at det ikke er hende, han skal hente. Ikke nu! Hun skal stadig være der for sine piger, for sin mand, for sig selv og for os - hendes venner.  Min sorg er sort med sammenbidte tænder.

3 Comments:

At 20/9/12 16:31, Blogger Losarinas mor said...

Gulp !
Andet kan jeg ikke sige.
Har været der, set det 2 gange for mange gange , eller hvad det hedder...
Godt d var der med kage. Godt du købte dine bluser. Godt du skrev disse ord.

 
At 20/9/12 19:07, Anonymous Susling said...

Ja, Loserinas mor. Godt med kagen. Men åh så lidt i det store billede. Hun er kun 49 og har to piger på 16 og 19. Det er for tidligt, for dem alle sammen. Når vi nævner det kort hjemme hos os selv, så bliver vi så underligt sammenbidte, fordi det næsten ikke er til at forstå og fordi man er lidt hjælpeløs.

 
At 20/9/12 20:02, Blogger Lizelotte said...

Kender godt den sammenbidte fornemmelse, og lysten til at tæve døden.
Men godt du også får vendt det til en reminder om at leve, elske, lege lige nu, mens vi er her.

Det skal vi sq huske.

 

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home