Susling om voksentilstande
Snart lang tid siden jeg har skrevet noget. Jamen, i det hele taget tænkt noget. Som i overhovedet. Måske noget aldersbetinget? Er jo ved at være der, hvor jeg for længst har peaket og hvor det fra nu af kun går ned ad bakke.
Unger. Ja, da. Det er noget af det bedste jeg har gjort i mit liv. Det er så ikke længere børn. Som man f.eks.kan tage på fælles familieferie med. I dag lever vi nærmest i et lykkeligt voksenkollektiv, hvor det godt nok er os, der betaler. Men hei who's counting (?!)
Men, når det så er sagt! Så er der lys for enden af tunellen. For der kommer et liv efter dette. Det er rigtigt. Jeg har selv oplevet det af flere omgange. Det sidste stykke tid er jeg nemlig løbet ind i mennesker, hvor ungerne er flyttet hjemmefra. Mennesker, jeg ikke har set et stykke tid, fordi vi alle har været slidt ned af hamsterhjulet.
Og hvad sker der?! De ser 10 år yngre ud, end de gjorde, da jeg sidst mødte dem!
De har bløde krøller om hovedet og smarte sko. De køber guitarer og dyre symaskiner. De rejser til eksotiske steder og har deres egne hobbyrum. Og så kan de feste! Pludselig sidder jeg der og skråler løs til akustisk guitar eller vi danser kl. 5 om morgen. Helt spontant. Med musikken blæsende på højeste tak. (Tror faktisk Anders var nede og lave en break dance agtig ting nede på gulvet).
Og der er ægte empirisk belæg for min påstand. For nu har jeg oplevet det samme med to forskellige par. Så det er sandt. Når ungerne flytter (eller er så store, at de virkelig kan passe på sig selv), så venter der et helt nyt liv - også selv om bagdelen ikke længere er så stram og man synes, at alt er skrevet med alt for små bogstaver.
2 Comments:
Hvor dejligt at du er på igen!!
Vores nabo har lige købt en ny sejlbåd (lille optimist-agtig fidus, men alligevel), yngstebarnet er lige fløjet fra reden, så der er en til til din statistik :-)
Der kan du bare se, Christina! Mine unger er så endnu ikke flyttet hjemmefra. Men det er snart på trapperne...:-)
Send en kommentar
<< Home