Susling om at ældes

Jeg burde ikke sidde og blogge lige nu. Jeg burde i stedet tage mig af den store opvask, der flyder ud over mit nye køkkenbord, fordi vi havde gæster i går og fik and a'la orange (mmm) og lidt for meget vin og Sambuca og Anders begyndte på et tidspunkt at bage på den kvindelige gæst. Var ok. Hun så fantastisk ud, selv om hun ikke selv synes det og beklagede sig over, at hun nok ville have svært ved at finde en ny mand, sådan med den alder hun havde og de ekstra kilo, der havde sneget sig på (igen noget med den dårlige fortælling om sig selv!).

Slog mig forøvrigt forleden dag, at jeg med hastige skridt er på vej mod de 50. Om et halvt år er jeg 48 og så er man ikke længere midt i 40'erne. Man er sidst i fyrrerne (oh, rædsel) og når man er det, så skal man lade være med at hive fotoalbummet frem, for lige at vise noget om den gang ens unger var små og nuttede, for så ser man pludselig sig selv smile glad, ung og strålende tilbage til den nu mindre strålende mig. Der sidder hende den unge mig med den særlige blødhed om kæberne, man kun har, når man er ung og den gnistrende hud og det skinnende hår. (Som jeg konstant prøver at få rekonstrueret hos frisøren, hvor jeg er stamkunde (har efterhånden min egen stol)).

Fordelen er så selvfølgelig ens livserfaring! Den er god at have, sådan en. Så kan man nemlig finde ud af at sige pyt til mange ting og tilgive. Ikke mindst sig selv. Og egentlig synes, at det er ok, at købe 5 glasjuletræskugler til en 100 mand, bare fordi de er pæne og nogle af dem er formet som cup cakes, og så røg der også et lille guldglimmer rensdyr med og et tørklæde med ugler og en lille fjollet plastikpung med blomster i glade sommerfarver. Var nu egentlig også lidt fordi, jeg bare lige var smuttet forbi denne fantastiske butik med alle mulige unyttige ting i pangfarver bare sådan for at hyggeose lidt og i butikken mødte jeg så en fra det sted, hvor jeg tidligere var i løntilskud og hvor jeg den gang følte mig som en fattig taber og nu er jeg jo i en periode i job og tjener rigtigt godt, så jeg gad overhovedet ikke denne hersens fattigrøvsarbejdsløshedsfornemmelse, hvor hver en øre skal drejes og man af alle kræfter prøver at holde humøret oppe og lade som om, at det går sgu da forrygende. Også selv om alt man ejer er nedslidt og man nærmest slikker dåsen med hudcreme, for at få fat i den sidste lille rest.

Så jeg tænkte up your's. Jeg skriver sgu selv min egen historie og i øvrigt bruger jeg generelt penge for øjeblikket. Nemlig! Jeg køber støvler og trøjer, kjoler og smykker, parfume og makeup, barstole og dyre højtalere (Anders synes, at det er helt ok. Nu når vi har fået os en rød regering, skal man jo lissom støtte op om dem og sikre, at hjulene bliver sat i omdrejninger). For skal jeg ældes, hvad man jo skal, så vil jeg ældes velduftende og velplejet med ordentlige sko på fødderne og trøjer uden huller. Med ordentlig lyd og fancy julepynt. Elsker allerede mit lille guldglimmerglinsende rensdyr. Absolut unyttigt. Men vi har jo kun det sjov vi selv laver, så længe vi er her på denne planet.