Susling tager bladet fra munden II
Tak for kommentarerene til forrige post. Jeg vælger at svare på dem i et nyt indlæg. Først og fremmest så håber jeg ikke, at jeg fremstod fordømmende eller dømmende. Jeg forholder mig ikke til, hvem der møder hvem og hvorfor. Jeg undrede mig bare/funderede over de strenge og kontakter, der bliver skabt på kryds og tværs og de tråde, der bliver spundet. Jeg tror faktisk Mette Szabo har været inde på noget af det samme.
Som jeg også skrev, så har jeg faktisk mødt enkelte bloggere eller kommunikeret på andre planer med nogle. Det har været med lidt bævende hjerte, fordi man jo træder ud af en anonymitet/et lille lukket univers man selv har skabt og det samme gælder jo modparten.
Men det er jo rigtigt. Det er bare en anden måde at mødes på......det kunne lige så godt være porcelænsmaling eller hundetræning eller via et arbejde eller på møntvasken. Alle steder viser man kun enkelte dimensioner af sig selv. At man så via bloggen ved noget om nogens sexliv eller nissesamling eller hang til blomsterdekorationer eller kærlighedssorger......det er også bare nogle sider af et samlet menneske.
Og dybest set så hælder jeg til, at de "nye" elektroniske sammenhænge vi indgår i og benytter os af bare afspejler de almindelige/"normale" sociale sammenhænge vi er en del af. Det må nødvendigvis være sådan, fordi det er os - menneskene - der håndterer dem og bruger dem.
Nå.......men jeg er sgu da klar på både kaffe, øl, GT, boglæsning osv. Lige så meget som jeg er i så mange andre sammenhænge. Og forøvrigt altid har været!
7 Comments:
Jeg må indrømme, at jeg også har undret mig over det. Og følte mig et kort øjeblik som hende der ikke var blevet inviteret med til en fødselsdag i folkeskolen, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at opsøge og møde andre bloggere IRL. Jeg har det faktisk meget fint med at være anonym (bortset fra, at min familie og mine venner læser med på min blog)
Ja det er vel nogenlunde det jeg mener....Og jeg synes det har været svært at træde ud af anonymiteten de få gange jeg har gjort det. Bagefter har jeg også følt mig meget sårbar og blufærdig.....Omvendt er jeg begyndt mindre og mindre at afvise tanken, for der er vitterlig enkelte, som jeg oprigtigt gerne vil se ansigtet på og egentlig var det sgu skægt at møde dem jeg har mødt.....Lidt lige som at tage en kop kaffe med en ny kollega efter arbejde.....
Hm...som du kan se er jeg stadig i 27 sind....Bortset fra at jeg stadig først og fremmest blogger for mig selv - ikke for at få venner......Og hvem har i øvrigt fundet på den tese....?!
Behøver det ene udelukke det andet?
Jeg havde kun blogget en lille måneds tid, da jeg for første gang mødte andre blogger - men havde det ikke været fordi jeg kendte en af de deltagende ret godt, havde jeg nok aldrig turde "mænge" mig.
Jeg har været superglad for de venskaber og indsigter min blog har givet mig og jeg håber at begge dele bliver ved med at udvikle sig.
Til gengæld kender jeg alt til det med at det er svært at tage det første skridt til at indlede et møde - men jeg har endnu aldring oplevet nogen der tog det fortrydeligt op at de blev kontaktet, ligesom jeg altid selv er blevet superglad når nogen har kontaktet mig.
Og så kan man være anonym på mange forskellige måder - for mit vedkommende handler det bare om at jeg ønsker at være "google-anonym" - jeg har ikke noget behov for at min blog kommer op når man googler mit navn, men jeg er da klar over at jeg ikke er en pind anonym i bloggerverden længere. Og det er ok.
Jeg kan ikke mindes at have hørt/læst den tese, at man blogger for at få venner?
Det var helt sikkert ikke med den bagtanke, jeg i sin tid startede. Det var for at vise at jeg eksisterede, for at lade mine nære følge med i vores liv og levned og så kom det sekundært til at være et sted, hvor bloggere, der var interesseret og som havde mødt mig IRL, kunne følge med.
Det har været skønt at møde andre bloggere og få sat ansigt, udstråling OG sandhed på de skrevne ord og det har så givet venskaber, jeg slet ikke ville have fået, hvis ikke jeg havde blogget. Jeg ville simpelthen ikke have mødt dem derude - udenfor skærmen. Jeg ville have mødt andre, naturligvis, men ikke lige præcis dem her, som jeg finder unikke og dejlige og som jeg føler at kende så godt via nogle (igennem tiden) skrevne ord på en skærm.
Alt er en smagssag. Det skal bare først og fremmest føles godt i maven :o)
Jeg har mødt to bloggere IRL og begge gange har det været meget positivt, inspirerende og tankevækkende.
Ej blog til lyst :-)
for mig er det en selvfølge at have lyst til at møde de weblogførere, jeg kommer til at holde af.
tilgengæld risikerer jeg aldrig at rende ind i nogen, der ikke vil mig noget godt, her indefra. for weblogs er ikke alene et spejl men i den grad også et forstørrelsesglas.
Det møde jeg havde mellem jul og nytår var et af de mest berigende jeg har haft i nyere tid. Det var et privilegie at få lyd og ikke mindst øjenfunkel på.
Livet viser sig fra alle sider, og man kan hoppe op og være med og gøre det godt, hvis man tør.
Jeg tør godt ...
Send en kommentar
<< Home