Susling er blevet væk II

Susling lå så der helt alene i buskene og funderede over, hvad det egentlig var, der havde sendt hende til tælling. Var det den begyndende præmklimakterietilstand? Var det monstro PMS - den slags måtte sådan en som hende jo sætte pris på. Hun sku' være glad for at hun stadig havde den slags, det utaknemmelige skarn! Var det en livskrise? Var hun nu nået dertil, at hun skulle kravle på lykke-pille-toget sammen med alle de andre præklemakteriesild? Eller var det bare det simple faktum, at Susling var så forkælet og indbilsk, at hun troede at hun havde ret til det hele? At hun stadig spillede hovedrollen som prinsesse i livets eventyr? At hun som en anden Polly Perfect til evig tid havde frit valg på alle hylder? At hun aldrig ville aldes - ok lidt selvfølgelig, men med ynde på Sophia Loren-Jytte Borberg-måden! At hun bare kunne skifte mellem brancherne, når det passede hende - og at hun selvfølgelig bare lige skulle knipse med fingrene, så var det perfekte job der. Det der lige passede hende og hendes primmadonna-nykker.
"FYBABA, Susling, skreg hendes venner og familie. Nu må du se, at få noget retning. Vi sender dig sgu' til life-coach, gør vi - og du har bare at møde op!" "OHHHHKEY!", stønnede Susling.

Fortsættelse følger!