Kunsten at se det store i det små

Der er dage, der er tunge. Tunge at bære, tunge at se i øjnene, tunge at komme igennem. Her gælder det om at se det store i det små. Føre lange samtaler med sig selv om, alt det man har at være glad for. Jeg mener:

• Jeg har katte - de er jo altid sjove. Gider dem bare ikke i dag. Gider ikke deres finurlige vaner- leg på det og det tidspunkt. "La' være med at presse badeværelse-døren op og hoppe op på badekarskanten, når jeg er i bad, dit møgkræ!" "Flyt dig for fillan fra sengetæppet, så jeg kan rede sengen og nej, det kan godt være du står på spring til den daglige 'fangen fingre' men jeg gider ikke! Gider ikke, blev der sagt. Skrup over i et andet hjørne og vær kat!"
• Jeg har "Den eneste ene". Helt seriøst, jeg tør godt tage munden for fuld lige her. Jeg så ham som 16-årig til en punk-koncert. Der stod han. Jeg spottede ham med det samme tværs igennem den Grå Hal på Christiania. Der var fyldt med mennesker, musikken drønede, men midt i det hele spottede jeg ham og tænkte: "Ham skal det være!" Det var overhovedet ikke på scoremåden og jeg viste jo heller ikke, om jeg kendte nogen, der kendte ham. Men fire år senere blev det ham! Og ingen, siger og skriver ingen, kan komme op på siden af ham i mit univers. Men lige nu....føler jeg mig fed, lad og uinteressant. Føler mig middelaldrende, fyrre-fed-og færdig-agtig. Så skal der slås for kærligheden. Det skal der...så er jeg ikke nem at elske!
• Jeg har Skumfidusen og Sønnike. 100% dejlige unger af egen avl. Jeg er stolt af dem. Det går dem godt...Jeg kan se, vi har grebet det rigtigt an, nu hvor de begge er på vej ind i den krævende teenage-alder. De er sunde selvbevidste, initiativrige, stærke personligheder med et lille tvist af troldspejlet. Men jeg bliver træt i hovedet, når de snakker. Jeg kan sgu' da ikke svare på, hvorfor sørøvere graver deres skatte ned eller hvorfor Tom Behnke ligner en nazist. (Det er han jo ikke tror jeg)! Eller forholde mig til om bæltet skal sidde på den ene måde eller den anden, eller om jeg ikke lige kan hoste op med nogen penge, og hvis håret sad på den her måde, og at den og den er sammen med den og den og så skal hun forøvrigt lige over til den og må den og den sove her. Stop! Mor bliver træt i hovedet. Mor har overload og prøver altså lige at få tingene på skinnerne igen!
• Jeg har planter på alle mine altaner og det spirrer og gror. Jeg har plantet tulipaner, krydderurter, Susanne med det sorte øje, roser, ærteblomster....jeg elsker når det hele rumler og rumsterer. Det er bare lige det, at de også skal vandes og nusses og plejes og luges. Gider jer ikke. Pas jer selv!
• Jeg har gode venner. Kærlige omsorgsfulde venner, som jeg har samlet op hen af vejen. De trives alle sammen lige nu. Har alle gang i deres. Det er godt! For jeg kan ikke rumme dem - ikke lige nu. Der er ikke plads!
  
• Jeg har en bror, som jeg elsker og nogle smukke, stærke, selvstændige svigerinder, som jeg svinger godt med. De trives, de blomstrer, de har styr på deres tilværelse og er i deres alderbedste år. Bliv ved med det! Jeg trækker mig lige ud på sidelinjen og slikker mine sår i en periode. Kan lissom ikke rigtig gi' igen og være i mig selv for øjeblikket!
• Jeg bor fantastisk. Jeg kan ligge i min seng tidligt om morgenen og høre solsorten midt inde i Kbh. K. Jeg kan også se ud over vandet og følge farvernes skiften. Jeg er heldig! Jeg ved det! Men huslejen er dyr og jeg bekymrer mig. Der er så meget der skal ordnes og skiftes ud. Så meget jeg burde gøre, at jeg melder pas på forhånd.
  
• Jeg har et fremmedklingende navn, men er aldrig blevet diskrimineret. Jeg er ikke den, der bliver sorteret fra p.g.a. danskernes xenophobi. Det er da noget man bør være taknemlig for. Men f...hvor er jeg træt af hele tiden at skulle stave det.
  
• Jeg kan skrive en skæg lidt tvistet uopfordret ansøgning og blive kaldt til samtale allerede dagen efter. Jeg kan i det hele taget "brage igennem". Jeg gider bare ikke mere. Jeg gider ikke hele tiden, at skulle genopfinde mig selv. Fortælle den gode historie, vise mine resultater, svare på hvad mine tidligere arbejdsgivere har sagt om mig og hvad der irriterer mig mest. Jeg gider ikke, blev der sagt!
  
• Jeg har drømme, planer, ideer. Der er så meget, man kan gøre. Jeg er langt fra gået i stå. Alle mine drømme ligger og svæver derude i horisonten. Flimrer for mine øjne, men jeg gider ikke at gå de nødvendige skridt. Lad mig nu bare lige sidde her i min osteklokke i fem minutter og føle mig som en fiasko. Takker på forhånd!