Lad der blive debat...

...og se der blev debat! Jeg har nemlig gjort mig nogle tanker om det at være professionelt jobsamtaler, som jeg har fået nogle meget fine kommentarer på. Det var også mit formål, for det fine med blogs er jo, at man netop kan smide sine spørgsmål op i luften og så er der nogle der griber dem. Tak for det alle! Kommentarerne gør så, at jeg egentlig får lyst til at poste lidt mere (selv om jeg egentlig burde gøre rent!) Men altså:

• Jeg har været mange år på banen jobmæssigt. Jeg har haft dejlige jobs og mindre dejlige jobs (som har drænet mig for overskud og kreativitet).
• Jeg har freelancet i en periode og har haft min egen lille virksomhed sammen med en grafiker.
• Jeg har størstedelen af tiden været i konsulent-branchen (som er hård og krævende) og jeg har derfor været meget rundt hos andre virksomheder/kunder osv.
• Når jeg ellers har opgaver eller ansættelser, så er nogle af mine vigtigste kompetencer empati og forretningsforståelse.
  
• Jeg har også selv prøvet at sidde i jobansættelseskomiteer og været med til at ansætte medarbejdere.

Kort sagt: jeg ved godt det handler om at finde det rette mix af kompetencer og kemi, når der skal ansættes en ny medarbejder! Som jobsøger går jeg jo også selv ud og lodder, hvorvidt det er et sted jeg ville kunne trives. Og ja, jeg er faktisk gået fra et par steder, fordi jeg ikke synes matched var tilstede (for ja min indre tegneseriefigur er lidt Bianca Castalfiore -eg. Prima donna-tendenser - nej egentlig fordi, at jeg ved, at er man kreativ, så skal man kunne trives for at levere sit bedste og mit bedste, det holder jeg fast i - det er det der giver mit liv værdi. Og som kreativ er det meget svært at gemme sig bag sit skrivebord. Man er på!).

Anyway min pointe er, at jeg egentlig synes rekrutteringsprocessen ikke altid bliver håndteret ordenligt. Som aktiv jobsøgende oplever jeg selvfølgelig også, at blive valgt fra allerede i screeningsprocessen og får, hvis jeg er heldig, et skriftligt afslag - fred være med det. Men der hvor jeg synes, det bliver lidt mere anstrengende er, når man reelt har været til samtale. Her synes jeg virksomhederne har en forpligtigelse til at give en reel tilbagemelding. Vi har immervæk brugt gensidig krudt på en snak. Ofte er det jo kun 5 personer, man skal melde tilbage til.
I min tid som selvstændig fik jeg en del uopfordrede ansøgninger og som regel gav jeg mig den fornødne tid til lige at gi' et lille feed back eller et godt råd videre. Det koster måske bare fem minutter af min tid og ansøgeren i den anden ende fik noget at gå videre på!

Nu, når jeg selv er blevet jobsøgende igen, oplever jeg bare at:

• Arbejdsgiverne er meget brug-og-smid-væk-agtige: "Nåh, nu har vi haft gang i den her mølle og fundet den vi vil ha', og nu gider vi ikke rigtigt tage os af de andre 4-5-100, som søgte på jobbet". Konsekvens: Ingen tilbagemelding eller et meget, meget standard-afslag, som er formuleret som alle andre (på trods af den helt gennemgående selvbevidsthed om, at vi jo som virksomhed er så hamrende unikke)/Hvad med lige at revidere sprogbrug og fraserne?! I sidste ende er den slags tilbagemeldinger også en del af virksomhedens omdømme-pleje (vigtigt for omsætning, medarbejderpleje- og rekruterering, aktieindexet, kunde- portefølje osv)
  
• Jeg oplever gang på gang, at rekrutteringsfolkne (det kan være HR'erne, direktøren, mellemlederne osv.) er styret af subjektive vurderinger. "Kan jeg lide ham eller hende!?" Det er ikke professionelt! Skal alt handle om, hvorvidt man passer ind i teams, ånden, kulturen osv. kan det nemt blive regressivt! Konsekvensen, af at subjektiviteten styrer, bliver mao. 0 fornyelse. Det er menneskeligt at vælge den, man svinger bedst med eller som man kan forstå (kulturelt, intellektuelt osv.), men det er ikke nødvendigvis forretningsmæssigt sundt og fornuftigt. Og hold fast nu bliver jeg rigtig langhåret: INTET ER OBJEKTIVT. Det kan godt være vi påberåber os det. Journalister gør, regeringen gør, men nej...vi er alle styret af vores eget lille subjektive perspektiv.

Se den slags ved jeg jo godt. Og derfor synes jeg også, at det er 100% acceptabelt at være det - subjektiv. Men det, jeg ikke synes er ok, er at ophøje sin egen subjektivitet til objektiv vurdering og professionalisme! Nej jeg gør ej! Kan du ikke lide mig, fair nok! Synes du, jeg gjorde det godt, men der lige manglede noget, eller at en anden var bedre end mig, fair nok. Men sig det! Og sig det tydeligt! Alt andet gør bare, at man står tilbage og tænker: "Nåh, og hvad skete der så lige her!"