kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

26.4.06

Susling bogmemer

Bog meme

Efter at ha' tigget og bedt SusyQ, om hun ikke nok please, please ville tagge mig med den her bogmeme-ting er hun modvilligt gået med til det. Desværre for mig og mit spontane sind, hvor entusiasmen altid løber af med mig, sidder jeg nu her og fortryder - er gået aldeles bogkold. Den er sgu' da svær den her! Altså som udgangspunkt har jeg læst alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, siden jeg brød bogstavskoden. Som barn og ung var jeg simpelthen bog-nørd (det blev jeg selvfølgelig nærsynet af) og så har jeg læst litteraturvidenskab på uni. helt seriøst!...i de senere år er det bare blevet sådan, at jeg ikke får læst så meget mere, undskyld,undskyld, undskyld...det står altså på min indre to-do-liste!


Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
Åh, der er så mange...det afhænger jo meget af min mentale tilstand og alder på det tidpunkt jeg læste dem...! Men skal jeg gå efter Aha-oplevelser - dem kan jeg godt li' - så må det blive:

Primo Levi: Hvis dette var et menneske

Sebastian Haffner: En tyskers historie

Begge er virkelige beretninger fra en grum, grum periode (1933-1945) og faktisk set fra hver sin side. Den ene er en italiensk jøde, der prøver at komme overens med en helt ubeskrivelig oplevelse (Holocoust) Den anden er set fra en ung tysk mands side. Hans mission er at slå fast, hvad der får helt almindelige mennesker til at blive til lydige massemennesker. Det da spændende. Og så er der selvfølgelig også:

Peter Øvig Knudsen: Drabet

Handler om modstandsbevægelsen og stikkerlikvideringer under 2. verdenskrig. *huh* hvad sker der lige her? Jeg tror dybest set, at det der fascinerer mig er den ærlige og ukompromisløse forholden sig til en ufattelig virkelighed, som ligger meget tæt på vores tid. Samtidig med at alle 3 bøger har en meget stærk litterær kvalitet.

Og hov glemte lige:
George Orwell: London og Paris på vrangen

Den er fantastisk! Og også en ægte beretning sat på litterær formel!

Og der er jo også:
Stefan Zweig: Verden af igår og Bruce Chatwin: Drømmespor og Tom Kristensen og Göran Tunström og og og...det her er ikke sjovt...jeg elsker dem jo alle og de har betydet så meget for mig!


Hvilken genre læser du mest?
Før i tiden var det en skønsom blanding af romaner, digte, noveller, faglitteratur, tegneserier, biografier. Elsker f.eks. poeterne Edith Södergran, Emily Dickinson, T.S.Eliot, Edgar Lee Masters, Sylvia Plath. Men der er jo også sådan nogle som Paul Auster, Selma Lagerlöf, Doctorow, Romain Gary, Douglas Coupland, Hemingway, Virginia Woolf, Bertold Brecht (mest drama og teater), Stefano Benni, Umberto Eco, Nick Hornby (den mandlige Nynne), V.S. Naipaul, Kim Fupz Aakesen...åh, jeg kunne blive ved, men dybest ser er det nok for at dække over at jeg ligenu mest læser historiske biografier, www. II litteratur, havebøger (hvor weird er det, lige når man bor i lejlighed?) og faglitteratur generelt.

Hvilken bog læste du sidst?
Den er heller ikke helt nemt...jeg har jo bøger på parade! Men ok...P.t. er jeg i gang med "Napoleon" af Herman Lindquist. Før det var det faktisk Stefan Haffner: En tyskers historie. og så må jeg jo nok tilstå, at jeg har læst den der da Vinci-kode-ting....Den var spændende men jeg var ikke imponeret....synes faktisk at Umberto Eco: Rosens navn - som jo i princippet er det samme koncept - en religiøs krimi - var 10 gange mere veldrejet.

Hvilket køn er du?
Det her er nemt! Jeg er en kvinde, jeps! Men køn...det var vist mere før i tiden!

Memet kommer herfra http://strikketante.blogspot.com og skal indrapporteres hertil efter udfyldelsen.



Hvem skal jeg tagge? Skal jeg tagge nogen? Jeg føler mig helt udbrændt ligenu. Hvis der er nogen der vil, så meld endelig tilbage....!

1 Comments:

At 22/5/06 15:01, Blogger SusyQ said...

Hei =)
Jeg falt over denne posten ved et helt annet søk, og er såååå misunnelig.
Jeg vil også ha denne mem !!
En mem kan vel beskrives som en sang eller en tone som bare blir sittende i hodet, som man må dele og synge... Så (håper jeg) det at jeg falt over denne posten og ikke får denne mem ut av hodet gjør at jeg bare MÅ dele den med resten av verden og mine venner =)
Det er vel akkurat det en mem er til!??

 

Send en kommentar

<< Home