kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

4.6.09

Susling om at være ledig

Ok....jeg behøver hverken blå undulater, edderkopper, babyer eller katte. Jeg kan da bare snakke med alle mine venner i A-kassen, på Jobcentret og hos 2.aktør! De vil hele tiden se mig! Er det ikke bare for vildt, så populær man er blevet som nyledig! Der går jo dårlig nok en uge, før jeg skal mødes med én af dem.

Er så bare ked af, at de alle sammen vil snakke om det samme og at jeg skal udfylde de samme papirer om det samme til dem alle sammen. Men hyggeligt, at de sådan holder kontakt med mig og hinanden og skriver til hinanden om, hvad vi har snakket om og så svarer de tilbage cc til mig om, hvad de og vi har snakket om. En stor lykkelig familie er vi og så støtter vi jo samtidig Post Danmark og dem i a-kassen, på jobcentret og 2. aktør er jo i hvertifald alle sammen sikret deres job.

Spøg til side! I skal ikke ønske jer at blive ledig. Jeg har aldrig været ude for noget lignende...det er lidt smågrotesk. Altså ikke, at jeg har noget imod at møde op og bevise, at jeg er jobsøgende. Det er jeg da...dagpenge er smalkost sammenlignet med, hvad jeg tidligere har tjent...men det her...Inden for den tid jeg har været ledig - som nu er 3 måneder - har jeg været til møde i A-kassen, fornyelig jobcentret, har modtaget brev fra 2.aktør om, at jeg skal møde op til en snak i løbet af de næste uger og er nu igen indkaldt til A-kassen...Og det er de samme papirer, jeg modtager og skal udfylde igen og igen og igen..."Ja, jeg søger job, ja, jeg søger via netværk, ja, jeg har søgt et bestemt antal, ja, jeg tænker utraditionelt og uden for mit helt snævre felt, ja, jeg søger uopfordret, ja, jeg kan godt skrive en ansøgning og lave et cv (jeg ville kunne undervise andre i det)...(Hm, måske en mulighed?)...Jeg prøver også bare på, at have et liv ved siden af, så jeg ikke bliver skør....så jeg kan møde op til en jobsamtale og ikke ligne en nedbrudt taber....

På et eller andet tidspunkt tror jeg, at det her system bryder sammen (Vi kommer i mængder nu!) og så kan det være, at man kan få fred til at skrive de her motiverede og inspirerede ansøgninger (hvor man stadig føler sig som et menneske med solide kompetencer) og at tænke utraditionelt, opsøgende og effektivt.

Etiketter:

5 Comments:

At 4/6/09 21:36, Blogger Pernille said...

Sidste gang jeg var ledig, er efterhånden nogle år siden - og dengang synes jeg der var mange krav. Krav der ofte virkede uigennemtænkte. Siden har jeg fulgt min veninde, der gennem længere tid har været ledig, har fået gennemtrumfet en handlingsplan der siger uddannelse. Men selvom hun nu er under uddannelse, selvom A-kassen har betalt for skoledelen, skal hun stadig søge x antal stillinger om ugen, stadig møde op til møder (i skoletiden) og stadig udfylde hvadsomhelst.
Det virker temmelig grotesk! Og det er desværre nemt nok at grine af, når man ikke lige selv står midt i det :(

 
At 10/6/09 16:14, Anonymous Fr. Møller said...

Nej, der er sgu ingen fare for, at systemet bryder sammen. I er måske nogen, der ikke opdagede det, men det var nøjagtig det samme op gennem firserne, hvor der ikke var jobs nok. Hvor det ikke engang lod sig gøre at få en uddannelse, fordi der ikke var lære-/praktikpladser nok. Det påvirkede på ingen måde "systemet".

 
At 10/6/09 16:52, Blogger susling said...

Hej Fru Møller,
nu er du og jeg faktisk jævnaldrende og jeg synes bestemt ikke '80erne var en fest! Men det lykkedes mig at få en uddannelse og da jeg stod som nyuddannet i 1991 var der omkring 500.000 ledige. Så op på stempelkontoret med mig. Da dot.com bølgen bølgede ned stod jeg der igen på stempelkontoret og nu er jeg her så igen. Jeg har med andre ord et solidt samligningsgrundlag og jeg garanterer dig for, at det i denne omgang er det rene galematias...det synes dem, der skal forvalte loven fra VK og O også! Systemet jeg må forholde mig til p.t. er skabt af Beskæftigelsesministeriet, da forbrugsbølgen gik højest og forholder sig med andre ord ikke til de tider, der er nu - med rigtig mange nyledige borgere (som vi jo nu hedder). Jeg tror ikke, at der kommer en fransk revolution, men jeg fornemmer (og det er jeg faktisk ret god til), at der vil komme nogle justeringer, fordi ingen af alle de mange aktørerne kan følge med - eller tjene penge på det, som det er nu. Og det er såmænd bare det jeg mener...Med alt for meget signalpolitik, så må selv de bedste komme til kort og man hører mere og mere om en anden retning og nye tiltag...

 
At 10/6/09 17:02, Anonymous Fr. Møller said...

Jeg ved sgu ikke. Jeg søgte over 100 elevpladser uden held! Vi var simpelthen for mange om budet - og jeg kendte ikke rigtig nogen, der havde set et billede af Tordenskjold.

Dengang skulle vi godt nok ikke søge fire jobs om uge - "kun" om måneden. At jobbene ikke var der blev udlagt som vores ansvar. Åh jo. Been there. Done that. Threw away the T-shirt.

 
At 10/6/09 17:16, Blogger susling said...

Det bliver lige så meget udlagt som ens eget ansvar i dag. Måske ovenikøbet mere, fordi ord som solidaritet, strukturarbejdsløshed og "samfundets skyld" er blevet fy-ord. Det skider jeg nu på. Jeg er nemlig gået hen og er blevet old school og når jeg sidder til et kontrolmøde, så må jeg ryste på mit grående hovede. Jeg har forøvrigt heller ikke kendt nogen, der kendte nogen! Jeg er bare en korkprop og god til at overleve (selv om jeg til tider bliver meget træt!Mistede f.eks. på et tidspunkt min dagpengeret, måtte lukke min bix og gå den tunge gang op på bistandskontoret, hvor jeg næste ikke kunne få nogen støtte, fordi grænsen for samboende var 22.000 brutto (det kan man ikke klare sig for med to hjemmeboende børn og en almennyttig bolig i Københavnstrup!)Efter få måneder kunne jeg slet ikke få noget og måtte klare mig som jeg bedst kunne.)) Og det gør jeg så efter bedste evne. Fordi jeg altid bare har vidst, hvad jeg ville og kunne og det skulle ingen nogensinde tage fra mig. Og så er jeg lidt ligeglad med materielle goder...Bare ungerne er glade er jeg glad!

 

Send en kommentar

<< Home