Susling om at se II

Det seneste stykke tid har jeg gået og tumlet mentalt med det at se sig selv. Se sig selv i det rette lys og på den rigtige måde. Min datter Skumfidusen ser f.eks. på sig selv i spejlet og ser kun fejlene. Bumserne på kinden, håret der ikke vil sidde, som hun vil ha' det. Lårene som hun synes er for store. Men det er faktisk sådan, at Skumfidusen er ved at blive en rigtig smuk kvinde. Hun er åleslank. Vejer 53 kilo og er 1,71 høj. Hun har store smukke grønne øjne med lange mørke vipper og et fantastik tykt og næsten guldfarvet langt hår. Hun har smukke velformede røde læber og flotte tænder. Hun har også et energisk sus over sig og hun har stil i sin pålædning.........Alligevel er hun ikke tilfreds.................

Og skylden er selvfølgelig min. Jeg har jo også altid haft det sådan. Hun er vokset op med en selvkritisk mor, der også har stået foran spejlet og har været utilfreds med sig selv......

I dag ved jeg godt det er noget fis. Jeg var faktisk en ret smuk dame.......Men jeg fokuserede altid på det negative......bumsen på kinden....mine lår......min mave.....Hvad jeg sådan lige ku' plage mig selv med den dag.

Det samme fagligt......Jeg synes altid det ku' blive bedre, mere avanceret, mere dybdeborende, mere intelligent tænkt.........Det var meget sjældent jeg bare lænede mig tilbage og sagde: Ah, det har jeg sgu gjort godt.

Problemet var nok, at jeg altid sammenlignede mig med de bedste......spejlede mig både udseendemæssigt og fagligt i andre........Det betød selvfølgelig på den ene side, at jeg havde en indre drift efter hele tiden at blive bedre, på den anden side begrænsede det min glæde ved det jeg var og det jeg havde skabt.

Og det værste er, at det fortsætter.......selv i dag kan jeg ikke rigtig se mig selv........Jeg ser kun alderstegnene, et cv der lader mig lidt kold, de mindre heldige sider af min personlighed..........Men jeg øver mig på at være i mig selv.......sige at det er ok, godt, stærkt gået......Jeg øver på at se mig selv, at spejle mig i mig selv......

Og med hensyn til min datter må jeg hermed komme med en officiel undskyldning....Jeg havde faktisk sat mig for, at for hende skulle det være anderledes. Hun skulle ikke være så selvkritisk. Hun skulle bare være stolt af sig selv og det hun kunne.......Men som forælder kan man nok så mange gange sige: Gør ikke som jeg gør, gør som jeg siger.......Det er jo i sidste ende det man gør, der afgør udfaldet..............Og så er det vist i øvrigt på tide jeg skodder smøgerne..............bad influence......