kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

1.8.06

Suling funderer på......

om man bliver klogere med alderen eller om man bare bliver lidt mere teflon-belagt og ligeglad? Er det sådan, at man, når man når en vis alder, begynder at lade sig nøje og stiller sig tilfreds med det, man nu engang har? Lægger stræbsomheden på hylden og længslerne i skuffen.....hvis man da overhovedet har flere af dem tilbage....Sorry, det var så din kvote længsel fra nu af er det 'the straigth and narrow'.

På en måde kan jeg godt leve med den hersens ro.....det er dejligt befriende at være ligeglad......og at acceptere nogle tilstande som de nu engang er..........faktisk ville jeg ha' ønsket, at mit overfyrre-jeg ku' ha' ført en fornuftig og opbyggelig samtale med mit 30-årigeunghårdtarbejdendemortilsmåbørn og lige noget efteruddannelses-jeg. Jeg tror jeg ville ha' fortalt hende, at hun skulle slappe lidt mere af, nyde nu'et lidt mere og ikke mindst ikke have været så kritisk over for sin krop.


Men den gang, der gik det huhejvildedyr over stok og sten og der var så meget, mit 30'er jeg skulle nå.......hun var godt nok begyndt at få åndenød, var begyndt at fantasere om tid og en time-out...til sidst ku' hendes sjæl nemlig næsten ikke følge med mere.....Hun begyndte at læse bøger som: "10 tanker om tid" og håndbøger om simple living. Hun storkede fra det ene til det andet og suplimerede lige med lidt powershopping ml. arbejde, hente unger og alm. kvalmende åndenød...Det hjalp også altid i fem minutter, den er dyre designertrøje hun lige nåede at hive ned fra hylden på sin vej......Men hun er lysår væk i dag.....Filmen knækkede og hun mistede fokus......havde bare konstant kvalme og kunne ikke finde sin hylde.........

Lyder jo så som om det så er det rene nirvarna i dag......Som om......for mit 40'er-jeg har også mistet. Gejsten, gnisten, drivet.......måske lidt af det. Lige nu i hvertfald.......men en ting er helt sikkert forsvundet: Drømmene.........Jeg ved hvad jeg kan få, jeg ved hvad jeg har at gøre godt med i det her liv.......Sgu da lidt trist egentlig........!

4 Comments:

At 1/8/06 12:16, Anonymous Anonym said...

Mon ikke din tilstand er forbigående? Vi kan da ikke leve uden drømme. At vi måske lære at slappe lidt mere af og være glade for hvad vi har, er vel ikke helt dumt - men ligefrem gå i stå? Nej du er da vist ikke helt typen.

 
At 1/8/06 12:35, Blogger susling said...

jov høne...jeg tror det er delvis forbigående...men det handler for mig også om en erkendelse af at menuen på livets tagselvbord er skrumpet væsentligt ind. Og selvfølgelig har jeg drømme,det er bare sådan nogen materialistiske nogen...og de tæller ikke rigtig.....synes jeg.

 
At 1/8/06 16:45, Anonymous Anonym said...

Jeg skal altså have dig smidt op i foretrukne, for du skriver da skide godt kvinde!

... og så er det med lidt røde kinder jeg må sige, at jeg føler mig en smule ramt af din beskrivelse om 30´er jeg´et. Okay, lige med undtagelse af designer-tingen. Den har jeg aldrig været med på, men ellers....

Måske jeg lige skulle geare lidt ned...

 
At 2/8/06 23:38, Anonymous Anonym said...

aiii, Susling det må du ikke sige. Jeg har ikke den ringeste anelse om hvordan der er at være over 40, men for pokker, jeg tror ikke det med drømme er noget aldersbestemt.

Du lyder som om at dit liv er ved at være slut, er det virkelig det?

Eller er du midlertidig gået i orbit omkring planet 40+?

 

Send en kommentar

<< Home