Susling mener

at det egentlig er sært, hvordan ens liv arter sig. Som grundprincip har jeg det sådan, at jeg fortjener, at jeg skal ha', at jeg svømmer rundt på solsiden, fordi jeg er mig -(ligenu svømmer jeg så ikke så meget rundt der, men det kommer jeg til igen....fordi, ja sådan er det....!) Men jeg må også indrømme, at efterhånden som jeg bliver ældre, bliver jeg også ramt af en slags, skal vi kalde det panik.......ikke at jeg ikke kan skubbe det væk og tro på, at netop jeg skal ha' osv.osv. Men jeg ved, at tæppet kan blive trukket væk under én, jeg har set det flere gange, har egentlig også selv oplevet det...i mit tilfælde har jeg dog så vidt muligt, ladet det glide af som vand fra en gås..... Men der er faktisk mange ting, der kan gøre, at man rammer den forkeret side.....Tag f.eks. min mor..hun blev født som sidste søster i en stor kærlig familie. På billeder jeg har af hende, ser hun dårende dejlig og glad ud. Hun havde forældre, der holdt af hende, søskende, venner, klarede sig godt i skolen, på arbejdspladser, var en dejlig og kærlig mor og skæg og legesyg.......alligevel blev hun en dag psykotisk......sådan smak! Fra da af gik det ned af bakke og hun døde i sit eget skidt 58 år gammel. Hvorfor nu det? Hvad gjorde, at det netop ramte hende? Var det de valg hun tog i livet? Tilfældighedernes spil? Et manglende sikkerhedsnet? Vi prøvede selvfølgelig at hjælpe hende, men det var svært og til sidst måtte vi kaste håndklædet i ringen. Men det er ikke min pointe...(har forlængst bearbejdet lige det). Min pointe er, at man kan føle at man svømmer ovenpå og intet ondt kan ramme én, men med alderen bliver jeg mig mere og mere bevidst, at det ikke er gudegivent, at det ikke er en selvfølge at alting bare kører og at mere er lig med mere. Tænk bare på Holocaust, på krigen i Jugoslavien, på Irak-krigen, på Vietnam-krigen (ku' de amerikanske tvangsindskrevne soldater gøre noget?) På sult, elendighed, tvangsaborter, tvangsomskæringer, tvangsægteskaber, diktaturer osv. osv.

Meget kan man skubbe fra sig....herregud det sker jo ikke her....Nej, for vi er forkælede - en del af os i hverfald - men selv for os kan grænsen mellem det ene og det andet være knivskarp....vi kan blive skøre, alkoholikere, panikangste, fysisk syge, blive kørt over, miste børn, miste alt, blive hjemløse.......Og hvornår begynder det at ske og hvorfor sker det?