Susling får familieforøgelse
Ungerne er sågu skønne lige nu.....de har ferie og der er pludselig en helt anden ro på.....De snakker sgu sammen. De forhandler sig frem til deleløsninger. DE ER BEGYNDT AT LÆSE BØGER!! De siger, de glæder sig til, når vi skal til Sverige, så vi rigtig kan hygge sammen (siger DE!) For bare et par måneder siden brokkede de sig højlydt, fordi de bare ikke gad Sverige én gang til....så'n på vrængemåden.
Sønnike har selv forslået, at han lader playstationen blive hjemme....say what!? Skumfidusen fik lyst til boller i karry til aftensmad og lavede det selv til os alle. De støvsuger og rydder op - hos dem selv - uden forældrekommentarer. De konverserer.......og så nå ja, så vokser træerne heller ikke ind i himlen, vel.
Da Tyskland slog Argentina gik Sønnike lige i 10 min. depressionskrampe på mandemåden....sådan noget med småkrampede våde øjne, sammenbidte kæber og bortvendt ansigt...for hvem sku' han nu holde med......?! Skumfidusen har også lidt svært ved at holde på pengene og tror vi er levende pengetræer......og på onsdag valser hun til Vig-festival (under ordnede forhold og hun skal selvfølgelig også lufte vingerne, så klart).
Nå, men for at det ikke skal være løgn, er de - ungerne- flydt så meget over af familielykke, at de har foreslået, at vi får os en lillebror......så det skal vi selvfølgelig ha'......Så nu har vi bestilt en langdistance-lillebror......så'n en koster kun 200 kr. om måneden og et lejlighedsvist brev med lidt klistermærker.......nok det nemmeste barn, jeg kommer til at ha'.......
3 Comments:
Tillykke med familieforøgelsen - helt uden natteroderi og kolik ;-)
Ja er det ikke bare fantastisk! Endnu nemmere end nevøer og niecer, som trods alt skal skiftes, dikkedikkes, snakkes med osv. osv...
Det er stort at i sådan har taget en lille fremmed til jer. Tillykke! Jeg håber det bliver til stor glæde for alle i familien.
Det må siges at være en af de nemmeste familieforøgelser man kan tænke sig (note til mig selv -must get one of those) :)
Send en kommentar
<< Home