kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

6.7.06

Susling ømmer sig...

for man bliver så træt af at ha' problemer. Man bliver kedelig, snakker hele tiden om det samme, fordi man på en eller anden måde er fanget i et håbløst morads, som man ikke kan handle sig ud af. Man går i ring og har ikke rigtigt overskud til at se de lyse sider i livet...overskud til bare at nyde sommeren og tilværelsen....Jeg føler mig som en spændt fjeder....hele tiden på jagt efter den næste opgave....de næste penge......jeg er træt af hele tiden, at skulle regne ud, hvor langt mine sølle honorarer vil kunne række, om der mon er penge til, at Sønnike kan få nye bukser, om jeg kan tillade mig at gå til frisøren, om jeg kan klare huslejen i næste måned. Nu har jeg levet som freelancer i næsten 4 år og jeg gider ikke mere. Jeg vil være lønmodtager igen......jeg vil bruge mine evner til gavn for en virksomhed og deres kunder......Jeg vil genfinde glæden ved bare at lave tingene, fremfor hele tiden at tænke i timer og honorarer og artikler...og antal anslag osv.osv.....Der kan I se...jeg er kedelig.......


Men jeg kan jo ikke tvinge arbejdsgiverne til at ansætte mig....hele tiden lige ved og næsten......og jeg kommer dog til samtaler.....og noget rigtig skørt.....Jeg tror det job, jeg var inde og snakke om i går....var i stedet for ham.....der forlader stedet til fordel for det job, som jeg var til samtale på i starten af juni og ham, der forlod det sted i juni, fik det job jeg var til samtale på i maj......Ka' I ikke se...hele tiden lige ved og næsten.....Åh shit, keder næsten også mig selv.....

6 Comments:

At 6/7/06 14:30, Anonymous Anonym said...

Jeg keder mig ikke - men læser og undrer mig. det må da snart blive din tur, skulle man synes :-)

 
At 6/7/06 14:41, Blogger susling said...

Tak fordi du ikke synes jeg keder dig....desværre er min situation lidt kringlet...jeg har lavet mange forskellige ting og mange arbejdsgivere inden for mit område hænger sig i om man lige har lavet det og det, inden for netop den og den branche...Var jeg f.eks. udelukkende blevet inden for reklame, ville jeg ikke ha' haft nogle problemer, var jeg bare kørt 100% på pr-bølgen inden for f.eks. fødevareområdet ville det også bare ha' kørt. Jeg ku' også have ladet være med at skifte til webbranchen, som jeg gjorde på et tidspunkt...Jeg er bare en nysgerrig sjæl og synes, at det er dejligt at blive udfordret på nye områder..Lige nu sidder jeg f.eks. og skriver på nogle artikler om arkitektur og byggeri......Mao. det at jeg er nysgerrig, alsidig og fleksibel er det der er ved at tage livet af mig....Jeg tror ikke arbejdsgiverne kan indplacere mig.........men jeg har jo et svagt håb...der er jo ham, der synes jeg var spændende - både som person og også fagligt....

 
At 6/7/06 14:45, Anonymous Anonym said...

Som du beskriver det skulle man synes at du er en værdifuld arbejdskraft - der fordres jo omstillingsparathed alle steder og det er det du signalerer :-)

 
At 6/7/06 14:57, Blogger susling said...

Ja Ella, det skulle man tro......men min branche er altså lidt sær.....på trods af at vi snakker vidensvirksomheder, så tænker arbejdsgiverne meget i "tandhjul", og som vidensarbejder er man bare et "nyt maskinel", der enten skal udfylde nogle huller eller komme med noget ekstra f.eks. egne kunder/prestigeprojekter som de kan uploade som deres egne osv. osv. Jeg giver nu ikke op......jeg er lidt en rebel...og så har jeg jo en indgroet tro på, at jeg en prinsesse/primadonna...og den slags fortjener jo.....

 
At 6/7/06 22:52, Anonymous Anonym said...

Hang on Susling - hang on........
Og Buster ;-)
Siger jeg som ikke en gang er begyndt endnu.....med det der jobsøgning;-)
PHIT'en er efter mig. For som han siger hvis du skal have 60 afslag inden du får job!! Så kan du godt komme i gang.
Det er for varmt - jeg er for doven ;-)
Håber vi alle får vores ønskejob?

 
At 7/7/06 14:51, Anonymous Anonym said...

Jeg har igennem tiden søgt en hel del jobs som jeg virkelig synes "er lige mig!" men det er ikke altid ansætteren har set sådan på det. Jeg er sådan set også bare glad for at jeg har et godt job, fast løn, omend det er lidt kedeligt til tider.
Fast lønnet kan varmt anbefales, så jeg håber det snart lykkes for dig!

 

Send en kommentar

<< Home