kunstigt åndedræt til præ-klimakteriesild  Når kroppen er over 45+, parforholdet er tæt på de 30, ungerne er på vej til fase 3 og man bliver nødt til at tage folk, der er født i 1980'erne seriøst, så er der brug for kunstigt åndedræt.

7.7.06

Susling jazzer

Hvor andre snakker Roskilde og Robbie, og det er jo på sin vis også godt......så er der lissom bare sket en mentalforskydning i mine musikreceptorer her de senere år (altså bortset fra jeg nok aldrig, som i never ever, selv i mine yngre dage ville hoppe på sådan en klam fis som Robbie. Man kan selvfølgelig indvende at 2 x 47.000 plus det løse ikke kan tage fejl....og jeg skal da ikke sidde her og lege dommer.....) Men der er altså sket en underlig - måske hormonalt- og aldersbetinget(?) forskydning, der gør at jeg er kommet helt og aldeles på jazz............især den cool (det hedder det altså - cool-jazz) af slagsen. Pludselig er jeg blevet en af dem, der med andægtig mine snakker Thelonious Monk-inspilninger. Har en parade af Coltrane-cd'er - jeg elsker f.eks. som i bjergtaget - 'A love supreme'. Er henført af Kurt Elling (tak, Suzy Q), nyder Ruben Gonzales' cubanske jazzfraseringer, råspiller Lounge Lizzards, lader mig gennemrisle af Dave Brubecks kølige vestkyst/collegejazz (se hvor hun kan!), snupper også lige en god gang bigband.......Er der forøvrigt nogen der kender Duke Ellingtons 'New Orleans suite'? Kan i den grad anbefales.......

Det eneste negative ved hele denne betagelse er, at der følger nogle temlig skøre kropsbevægelser med. Jazzhænder f.eks. En variant er mig skøjtende sidelæns i chassé tværs gennem stuen med udspilede og hysterisk vinkende hænder med spredte fingre og udadvendte håndflader. En anden er Susling siddende i lænestolen med hæftigt vippende dirigent-hænder (som om) og et hovede, der gynger ledeløst rundt i takt til musikken. Hvor sexet er lige det? (kan sgu da stadig huske min afgrundsdybe teenage-foragt for min gamle onkel, der sad der og jingede hysterisk i tak til musikken med hele fabeladen , mens han råbte orgastisk 'Jaaaaaah, tjing, tjing', og samtidig dirigerede hele skidtet på sine gamle venyler og 78'ere (gud fri mig!).

Men den slags kan man åbenbart ikke løbe fra...så nu skal jeg til Jazz-festival. Min første faktisk.....Jeg lægger ud med nogle musikere, der spiller Steve Reich, har sikret mig billet til Brad Mehldau (sidder over på Sergio Mendes - det er sgu da for camp) og så må vi se, hvad vi eller finder på.

Jazzhænder til jer alle..........!!!

5 Comments:

At 7/7/06 18:08, Anonymous Anonym said...

:-) Dør lige af grin, Susling, hvor meget over 40 er du, med al den jazz?

For jeg er 43 og er altså ikke nået til jazz-fasen endnu.

Jeg er en af 'de løse' som du skriver, der SÅ gerne ville ha været der, sammen med robbie, fornylig har været salig efter DAD og glæder mig til stones...

 
At 7/7/06 18:41, Anonymous Anonym said...

GISP! JA! Jeg er 47, men tror aldrig at Jazzen indhenter mig ;-)
Til gengæld har Pop nu heller aldrig sagt mig noget, så Robbie må de gerne ha' for dem selv.
Rock on !!! :-)

 
At 7/7/06 20:24, Blogger susling said...

Jamen søde jer begge...jeg har jo ikke sagt farvel til rock - altså den der endnu ikke er selvdød eller gået i selvsving - jeg har jo bare udvidet mit repetoire....og det startede faktisk allerede, da jeg var midt i 30'erne....giver da bare flere tangenter at spille på, om jeg så må sige..og i min bog findes der masser af god rock, funk, soul, pop osv......Men ærlig talt come ikke lige on her med Robbie og DAD.....det har jeg aldrig og vil aldrig være til.....

 
At 7/7/06 21:56, Blogger Mie said...

Æææææhhhh.... jeg tror altså ikke, at jazz er en aldersting... Kan også vifte med hænderne og klappe henført med lukkede øjne og udgyde et halvkvalt "yeahhh", når jazzisterne folder sig ud...

Og jeg er jo ung som bare pokker ;-)

 
At 8/7/06 00:49, Anonymous Anonym said...

Ja Susling, jeg hører jo til den type der bliver helt syg af Robbie, Jeg er vild med ham og hans musik. synes han er en fed preformer. Jazz kan jeg ikke rigtig falde i svime over, det skulle dog lige være Ann Farholt, hun er fabelagtig.

 

Send en kommentar

<< Home