Jobsamtalepsykose

Fik selvfølgelig ikke jobbet, selv om jeg blev gang-banget i næsten en time. Tilbagemeldingen kom pr. telefon- orkede ikke rigtigt at høre begrundelsen, men måtte alligevel lægge øre til den. Viste det sgu' da godt! Der var jo bare 0 kemi. Er lidt træt af at vade til jobsamtaler, blive vurderet og hver gang høre at man var tæt på, men der lige var den detalje, hvor man ikke slog til. I forhold til hvad, venner? Lige den bestemte skrue i jeres maskineri? Det er købers marked lige nu i min branche, men jeg forbeholder mig retten til at bevare mit selvværd. Det har man sgu' ret til, når man har rundet de 40! Ka' lissom ikke rigtig lave mig selv så meget om. Bunden er forlængst lagt. Og når vreden så har lagt sig, må jeg nu krybe til korset og komme med en tilståelse:

Skal til ny jobsamtale og er blevet lidt småparanoid. Hvad vil netop denherrsens arbejdsgiver lægge vægt på? Hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg gøre? Damn! Er komplet udmattet af konstant at stå med strittende antenner og afkode meta-buskaberne. Ka' selvfølgelig bruge tiden frem til samtalen med at slå mig selv nådesløst i hovedet med alt det jeg burde, kunne, skulle (oh shit føler lissom at der en liste på vej:)

Visionen

• Burde iføre mig supertjekket outfit, sætte mig i supertjekket øse og køre fra adresse i supertjekket forstad
• Lavet supertjekket baglænsparkering foran supertjekket kommende arbejdsgivers hoveddør, svinge supertjekket hår (i oprindelig ægte kastanjefarve - ok lidt snyd lige her accepteres)
  
• Sublimt indlede supertjekket samtale (kommet i stand via supertjekket netværk)
• Suverænt nedlægge kommende arbejdsgiver med supertjekkede argumenter for hvorfor netop jeg på sublim vis kan tilføre helt nye forretningmetoder og superoptimere hans bundlinje med mine supertjekkede kompetencer
• Kommende arbejdsgiver giver efter for alle mine aldeles rimelige krav -især lønmæssigt og river begejstret aldeles attraktiv kontrakt frem, som jeg underskriver på stedet med min supertjekkede Mont Blanc -pen
  
• Svanser tilbage til supertjekket øse. Sætter hjernen på automatgear og lander tilfældigt hos Holly Golightly, hvor der supershoppes på den supertjekkede måde. Bare for at fejre at jeg er så gennemsupertjekket ( i visionen er jeg tilbage til oprindelig str. 38!)
• Modtager herefter supertjekket løncheck for supertjekket indsats resten af mit liv.

Fakta:

• Ifører mig H&M-habit, lægger sædvanlig jobsamtale make-up (diskret men alligevel). Fortæller mig selv at grå striber i kastanjefarvet hår er helt ok (tyder på seriøsitet). Tager cykel fra Kbh. K adresse og lander lettere svedende hos kommende arbejdsgiver, hvor jeg parkerer cykel op ad mur ved døren (forudsat selvfølgelig jeg kan finde en plads, hvor cyklen kan presses ind)
• Prøver at finde ringklokke til reception, fortæller lettere forpustet hvem jeg er og bliver lukket ind i de hellige haller
• Står med klamme hænder i reception, prøver at føre samtale med skideligeglad receptionist, der har set for mange af min slags
• Kommende arbejdsgiver kommer for at hente mig, forsøger at give fast håndtryk mens jeg hilser med et direkte og i mødekommende blik (har hørt at det virker!)
• Kommer ind på kontor/mødelokale, bliver budt kaffe/te/vand..........
• ........................
• .......................fortsættelse følger! Man skal jo heller ikke chinkse det, vel!

Heldigvis er nettet jo altid god for noget solidt og gedignt rådgivning