Generationen, der aldrig bliver voxen

Sig mig, tilhører jeg en generation, der aldrig ka' blive voksen? Er vi født i en tidslomme, hvor vi er dømt til at være evige teenagere? Søgende, selvhævdende og på samme tid uhyggelig usikre på, hvornår det er vores tid til at overtage ansvaret. Som vi alligevel ikke gider at tage - det er bare så borgerligt! No future skreg vi. Hallooooo....den er altså kommet, forlængst! Faktisk har den overtaget os og tromlet os ned......
Vi får rynker
Bliver skilt
Starter nye familier
Får skattegæld
Har forbrugslån
Er utro
Flytter om på møblerne
Bliver gråhårede og skaldede
Går op i finere madlavning
og bliver rødvinsdrankere,
mens vi råber: Gaba, Gaba Hei og tror vi kan blive ved med at søge efter livets mening, der helt sikkert venter om det næste hjørne, næste mand/kone, næste job, næste erobring, når jeg slår igennem, når jeg bliver opdaget......!

Min generation? Eller gælder det os alle?