Den der ler sidst ler bedst!
HÆ,HÆ...det kan godt være man bliver angrebet fra flanken. Men man er vel ikke Susling uden at ha' et modsvar. Susling er simplet hen gået til de højere magter med en forbøn. Det skal gi' dem skal det! Guden i det høje fixer alt-det siger de store verdensreligioner! Ingen nævnt ingen glemt og vi (jeg) favner dem alle.....jeg er nemlig både buk og får!
Kære Gud,
ja så melder jeg mig igen! Håber du har tid! Der er immervæk meget du så'n skal tage dig af, men nu er det lige sådan, at jeg har brug for lidt hjælp ovenfra. Det er ikke fordi jeg sulter, bliver solgt som sexslave til et liv i en fugtig, mørk kælder med mindst 20 kunder om dagen, bliver stenet til døde pga. min kærlighed eller er låst fast i et nedværdigende ægteskab, hvor svigermor styrer og ægtemand tæver mig. Jeg lever heller ikke i et kærlighedsløst ægteskab, har svært ved at blive gravid, er forever-shopping-single eller tvangsfixeret skizofren på ubestemt tid.....næh det er egentlig ikke det store jeg beder om.....ungerne arter sig, jeg bliver stadig elsket og respekteret og synes stadig sex med gemalen er gudeskønt. Jeg får også mad på bordet hver dag. Har tøj der er nogenlunde helt. Har tjekket tag over hovedet og kan som regel også få min vilje overfor instanser, hvis jeg stamper hårdt nok i gulvet. Der er bare lige det, at jeg godt ku' bruge lidt held i sprøjten...bare et lille depositum på min held-og-lykke-konto. Den har været seriøst ned i kassekreditten og den slag trækker jo renter, ikk' sandt. Så når du har tid, ville jeg virkelig sætte pris på lidt hjælp fra oven.
Takker på forhånd
Susling
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home