Endnu en fordom cementeret!

At få sine fordomme cementeret er en fantastisk ting! Følelsen af bedrevidenhed og selvgodhed breder sig behageligt i hele kroppen og beviser, at man bare er klogere.

Forhistorie
Onsdag: Gemalen hjemme, Skumfidusen hjemme, Sønnike tidligt hjem. Kort sagt Full House.
Desuden ventes der fint besøg af Gammelveninde. Susling svanser lykkeligt rundt som perfekt hjemmefurie. Får ordnet hjemmet. Pudset sølvtøjet (sic!), bagt købekage, dækket kaffebord...osv.

Henad 14.00 ankommer længe savnet Gammelveninde med ny hund - har ikke mødt Hundie før, men den er da nuttet og så ligner den grangiveligt hendes datter (det er altså den fulde sandhed. Hunden ligner datteren!) For at undgå for meget virak er mine sarte kattekræ nænsomt ekspederet ind på et værelse - med kattemad, vand og bakke. Og det er så her jeg begynder, at snævre mig ind i retning af dagens betragtning: Hundeejere.

Selv er jeg inkarneret katteelsker-de er søde, de er nemme og de er elegante. Bevares jeg er ikke lukket over for andre dyr, havde indtil for få år siden et menageri bestående af kanin, katte og fisk. Men hund....tja! Det er noget andre har. En tur med Gammelveninde, Sønnike og Hundie ( de skal jo luftes sådan nogle) bekræftiger mig i flere interessante fænomener inden for kategorien Hundeejere:

1. Hundeejere og hunde ligner hinanden - en næsten empirisk underbygget betragtning- en hurtig afkodning af kræet afslører meget om hundeejerens inderste.
2. Hundeejere stopper altid op og snakker sammen, mens Hundierne snuser hinanden bagi. Har længe funderet over, hvad de mon snakker om, når jeg har passeret dem. Det virker så venskabeligt. Det ved jeg nu: De snakker selvfølgelig om hunde (her slår jeg mig lige kort for panden). Hundeejere er m.a.o. mestre i small talk
   
3. Hundeejere kan godt lide at rende rundt med sorte plastik-poser og tage på varm lort - bevares hver sin fornøjelse, der skal ikke falde hårde domme i dette etablisement. Men personligt har jeg altid valgt diskret at snige mig videre, hvis jeg tilfældigt passerer en bekendt/ven etc. i færd med at tage lort op i pose. Forstil jer scenariet varm lort på vej ind i pose, hilsen fra mig i retning af lorteoptageren, hilsen tilbage med oprakt hånd. Konsekvens flyvende lort i retning mig.
   
4. Hundeejere (bevares ikke alle - men mange) betragter disse firbenede væsner som deres børn. I min salig fars tilfælde var det et absolut faktum. At hans kone så aflivede dem i samme sekund han stillede træskoene, er så en helt anden historie. Alle har jo ikke samme familie-fornemmelser, vel.
   

Jeg tror faktisk jeg fortsætter som katteejer - også selv om Sønnike er begyndt at plage!